onsdag den 25. august 2010

Kattekillinger

For 3 uger siden fik vi et par små dejlige killinger - Luka og Liva.
De er bare SÅ søde og rigtig legesyge...

I går fik Noah fat på deres "legepind" og jeg fik nogle gode billeder af legesituationen med Noah og killingerne :)

Sjovt så hurtigt han fandt ud af at hvis han løftede pinden op, så hoppede de op efter den - Han synes det var vildt underholdende :)

 

 
Posted by Picasa

tirsdag den 24. august 2010

Retro hoppegynge

Denne fantastiske retro hoppegynge fandt jeg i den lokale genbrugs for et stykke tid siden.
Noah elsker den og synes det er super sjovt at hoppe og dreje rundt :)

 


Jeg er godt klar over at de ikke anbefales at bruge, men det er jo ALTING MED MÅDE - at Noah er i den 10 minutter engang imellem, det skader ham ihvertfald ikke!!! :)
Posted by Picasa

Skønhed

Jeg elsker sommerfugle, de er bare SÅ smukke!!!
Denne skønhed var på besøg i mit køkkenvindue i formiddags og inden jeg hjalp den ud måtte jeg lige have et billede.

 

Det er enormt fascinerende at disse skønheder starter som et lille bitte æg, bliver til en larve som æder sig større og større, hvorefter den forpupper sig og springer ud som smuk sommerfugl eller sværmer...

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en bog hvor jeg kunne slå op og se hvordan denne sommerfugl ser ud som larve - eller omvendt hvis jeg finder en larve vil jeg gerne kunne se hvilke blade den lever af og hvordan den kommer til at se ud som sommerfugl...

Mon man kan købe sådan en bog??
Posted by Picasa

Pose til Nintendo dsi

For et stykke tid siden spurgte Daniel om jeg ville sy en pose til hans Nintendo dsi - egentlig en rigtig god idé, så det ville jeg selvfølgelig gerne...
I sidste uge var jeg en tur i Stof & Stil for at købe stof til de forskellige projekter jeg har i tankerne.
Det var svært at vælge stof til Daniel som er 9 år, for det skal ikke være for "tussenusset", men heller ikke for kedeligt...

Her er resultatet og Daniel blev rigtig glad for den - "Jeg elsker dig mor" sagde han og gav mig et stort kram - Så er der da noget ved at lave noget til sine børn :)

 

 
Jeg har foret den med bomuldslærred i Daniels yndlingsfarve GRØN :)

 
Posted by Picasa

mandag den 23. august 2010

Uuuuhhhmmmm M&M's!!!!

Karen viser i et indlæg det lækre og farverige indhold fra en 1,7 kg pose M&M's som kan købes i USA...

Det er da sådan en pose jeg skal have fat i til at fylde min hyggelige og fantastiske M&M's beholder :)

- Jeg tror den er 18 år gammel og her ses den med indholdet af en almindelig dansk pose :)

Hvad står M&M's egentlig for??

Loppefund

Dette smukke ildfaste fad arvede jeg af min morfar, da han døde for 6 år siden. Den har det fineste blå mønster og er min yndlings serverings-skål.

 

I lørdags var jeg en tur på det lokale loppemarked og jeg troede nærmest ikke mine egne øjne da jeg så denne her - som uden tvivl må være i "familie" med den jeg har derhjemme :)

 
Posted by Picasa

Den kostede kun 20 kr.

I bunden står der "JAJ made in England" - det gør der ikke på min morfars, så den må være en kopi af JAJ produkterne.

Jeg har søgt på nettet og fandt denne hjemmeside,
Produkterne kaldes: "Vintage Pyrex" og stammer åbenbart fra 1960'erne. Se lige disse billeder med de smukkeste fade, skåle m.m.
 

 

 
Posted by Picasa


Jeg vil helt klart holde øje med disse produkter på loppemarkeder og i genbrugser fremover!!!

lørdag den 21. august 2010

Hus-nummer på legehuset

Da mine forældre malede deres sommerhus her i sommerferien, blev dette husnummer tilovers. Det har siddet over døren siden min morfar i 70'erne byggede huset og er lavet af en af hans bekendte.


Nu har husnummeret fået lidt lyseblå maling og pynter nu på legehuset :)


Denne lille fine røde emalje-gryde og emalje-skålen bagved er begge loppefund og passer perfekt til legehusets køkken!

Farlige sørøvere

I onsdags havde Freja besøg af Anders som hun har gået i børnehave med. Nu går de jo i skole og jeg hentede dem derfor efter skoletid.
De legede fantastisk godt sammen og hvilken skøn fantasileg de havde gang i i stuen!!!

De legede, at de var onde sørøvere som stjal dyr og børn - se lige alle de "børn" der ligger i sørøverskibet (bamserne) og de onde sørøvere har sågar hængt nogle af børnene op i masten!!!

Her står den ene sørøver med deres sørøverhund, som passer på at INGEN stikker af fra skibet - den anden sørøver har fanget en pige og griner nu sit ondeste grin :)

Posted by Picasa


Tro det eller ej, men de to sørøvere formåede faktisk at rydde det hele op inden Anders blev hentet :)

fredag den 20. august 2010

Ud med tøjet!!!

Jubiii - endelig skinner solen igen efter flere dage med regn og gråvejr!!! :)

En af de hyggelige dagligdags-ting når vejret er godt er at vaske tøj og hænge det ud - det dufter SÅ dejligt og jeg kan ikke lade være med at snuse til tøjet mens jeg hænger det op!
Specielt det farvede tøj elsker jeg at hænge op, for det pynter så fint på tørresnoren og ser altså bare rigtig hyggeligt og flot ud - specielt med mine nye NEON-klemmer købt i Tiger!!!

 
Posted by Picasa

Det kan dog godt være lidt mindre hyggeligt at tage tøjet ned igen og lægge det sammen og stryge det der skal stryges (det klarer jeg dog ofte om aftenen mens jeg ser lidt fjernsyn)...

Jeg må indrømme at det ikke altid lykkedes mig at få det ned inden duggen falder om aftenen - så det får ofte lov til at hænge ude natten over og det meste af den næste dag også- men det tager det vist ingen skade af, så bliver det jo bare mere frisk?? ;)
(Det er selvfølgelig ekstra ØV, hvis det regner dagen efter og alt tøjet er blevet så vådt og tungt at det næsten rører jorden... Så er det hele ligesom lidt spildt og det må en tur i "centrifugen" :)

Er det mon bare mig der har det sådan???

Projekt Legehus

Jeg er i øjeblikket på barsel med mindstemanden (har dog kun 10 uger tilbage) og mit helt store projekt har været at male og indrette pigernes legehus.
Freja på 5 år mente at det skulle være lyserødt med pink vinduer, men det synes jeg dog ikke liiiige ville passe særlig godt til haven... Vi indgik dog et kompromis: Legehuset bliver sort/hvid udenfor og indeni bliver det så lyserød/pink :)

For 2 uger siden blev jeg endelig færdig med legehuset...

Her får I lige nogle billeder af det færdige resultat






Daniel har i 1. klasse malet den flotte sten med slangen, som nu har fået plads sammen med havenisserne...


Daniels gamle gummistøvler i str 23 har fået plads på verandaen sammen med børne-have-redskaberne...


Børnenes samling af hjemmelavede fiskestænger og sværd :)


Knagerækken til at hænge jakken på bruges også til håndklæde og kost med fejebakke - hylderne fra IKEA til billeder samt andre pynteting - Den gamle trækasse har jeg arvet af min morfar og passer fint ind i krogen og bruges til fleecetæpperne :)


Det store projekt i legehuset har helt sikkert været køkkenet - som er lavet af et gammelt tv-bord? købt i genbrugsen...
Før så den sådan ud:


Nu ser den sådan ud:
Den har fået et par "kogeplader" som er lavet ud af en dækkeserviet fra IKEA
Idéen har jeg fået her



Skufferne har fået retrotapet på og er blevet lakeret - grebene er købt i Continental...


Øverste skuffe til bestik - intil videre har vi kun teskeer fra Rice, men holder øjnene åbne efter de rigtige knive og gafler i melamin!!!





Nederste skuffe til små plast beholdere købt i Rema 1000 - de er rare at have til at samle ingredienser til "maden" :)




I vindueskarmen sidder en lille blomsterfe og en kunstig blomst som jeg arvede fra min Bedstefar - nu pynter de altså i pigernes legehus :)



Det er en super dejlig fornemmelse at være færdig og jeg er bare SÅ glad for resultatet!!!!

Velkommen til min åbne blog :)

Efter at have nydt blogverdenens fantastiske univers i nu snart ½ år uden at have en åben blog, har jeg nu lysten til at være synlig og selv bidrage med en blog :)

Som mor til fire herlige krudtugler og kone til en travl mand, kan det være svært at finde tiden til at være kreativ, men indimellem lykkes det mig at få færdiggjort nogle af de projekter jeg har i gang eller som jeg har i tankerne :)

Planen er, at blogge om kreativitet - loppefund - must haves - idéer og hygge. Indimellem vil I nok også komme til at høre lidt om min dejlige familie :)

Jeg håber DU har lyst til at følge med og jeg vil blive SUPER glad hvis du vil skrive en lille kommentar på mine indlæg :)

Mange forventningsfulde hilsner
Tina

mandag den 16. august 2010

Oprydnings-projekt

Jeg er endelig kommet igang med mit store "allersidstebarsels-projekt"... Nemlig at få ryddet op og gjort rent i HELE huset - hvilket også inkluderer ALLE skuffer og ALLE skabe!!!
Jeg tager ét rum af gangen og i går fik jeg ordnet soveværelset - fik sorteret mit tøj og bad Morten SKYNDE sig at køre ned i tøjcontaineren med den sæk af tøj jeg ikke bruger mere - for ellers ville jeg nok bare fortryde noget af det og så ville det igen havne i skabet!!! :)
Nu er der så blevet plads i skabet til alle mine kreating, som i øjeblikket bor i Siljes skab...
FANTASTISK med et total opryddet og rengjort soveværelse!!!

I dag har jeg ordnet det store badeværelse ved siden af soveværelset - det er også blevet gjort rent og da Silje stort set ikke bruger puslebordet mere (kun når hun har lavet puh ;) så er Siljes tøj blevet flyttet fra puslebordet og ind i skabet og så har hun fået en skuffe i kommoden i soveværelset til undertøj, nattøj og strømper, ligesom Daniel og Freja har - det synes hun er STORT!!!

Her er lige et billede af Noah som legede med sit "Noahs Ark" mens jeg lige lagde sidste hånd på badeværelset :)


Da vi havde spist aftensmad, gik Silje ud på badeværelset - vi undrede os over hvad hun skulle derude... Pludselig kommer hun ud i alrummet med favnen fuld af tøj og lægger det på sine stole som hun havde sat frem før vi spiste... Meningen med hendes lille projekt fandt vi faktisk ikke ud af :)


Her rydder hun op igen ;)


Bare ind i skabet med hele bunken!!!


Og så lukker vi bare lige for rodet (ligesom mor plejer at gøre - men det er selvfølgelig SLUT nu!!! ;)

Prinsessen i huset :)

Freja er og bliver altså husets prinsesse!!!

Her til morgen så jeg hende sidde på soveværelses-gulvet ifærd med at tage strømper på. Bagefter begyndte hun at smøge buksebenene op...
Jeg spurgte hende hvorfor hun smøg dem op, hvortil hun svarede:

"MOAR, det er da fordi man skal kunne se sløjferne på strømperne!!!"

Og selvfølgelig skal man da det ;)


Da Freja kom hjem fra sfo, gik hun straks ind på sit værelse for at skifte til ballettøj - så satte hun High School Musical cd'en på i alrummet og SÅ dansede hun ballet foran køleskabs-spejlet :)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...