menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

mandag den 29. august 2011

Et indlæg om lommelygte-hygge på badeværelset...!!!

Jeg kan altid høre, hvor Silje og Noah er henne i huset, for når de leger er der altid grin, gråd eller bare larm... Og når der så er stille, ja så bliver jeg faktisk lidt bekymret, for så er det oftest fordi de laver "ulykker" (hvilket ikke er en sjældenhed!!;)

Her til aften var der pludselig ro og bekymret kaldte jeg på dem... Jeg kunne lokalisere svaret til at komme inde fra gæstebadeværelset, hvor jeg kunne se under døren, at lyset var slukket... Hmmm!!!

Døren blev kort efter åbnet og Silje stak hovedet frem... "Hvad er der mor??"


Jeg fik lov til at komme med ind for at se hvad de lavede og så må jeg indrømme, at jeg blev helt rørt...
De havde hver sin lommelygte i hånden og da Silje havde lukket døren, blev der helt mørkt i det vindues-tomme rum. De satte sig ned foran døren og så lyste de ellers rundt med lommelygterne, eksperimenterede og legede med lyset - dét var SÅ sødt og hyggeligt!!!


Hvor er der bare ikke noget der varmer mere, end når ens børn leger og hygger sig dejligt sammen... - det er fantastisk!!

underskrift copy

søndag den 28. august 2011

Et indlæg om en flygtig ubehagelig følelse af, at være jordens dårligste mor...!!!

I går lavede jeg et "stunt", som jeg sent vil glemme - og som jeg helt sikkert (forhåbentlig) ALDRIG kommer til at lave igen!!!

Jeg, Noah og Silje skulle hente Daniel, som legede hos en kammerat... Først satte jeg Noah i autostolen og for at kunne bruge begge hænder til at spænde ham fast med, dumpede jeg nøglerne om på førersædet...

Da jeg havde spændt Noah fast, lukkede jeg døren og gik om for at åbne den anden dør for Silje... Men den var låst - s***, s***, s***!!!! Alle dørene var låst.... Jeg var åbenbart kommet til at trykke på "lås", da jeg dumpede nøglerne og nu lå de så dér på førersædet (og ekstra-nøglen lå desværre også i bilen - super smart altså!!!)...


... og min lille nullermand sad dér i sin autostol - helt og aldeles låst inde!!!!


En hel time sad han dér, mens vi ventede på at Falck skulle komme og redde ham ud igen!!!

EN TIME! dét er eddermame lang tid!! - og hold da op, hvor havde jeg bare dén der ubehagelige følelse af at være jordens dårligste mor!!! Åh, hvor var jeg ked af det og måtte da også - uden Noah så det - lade et par "dårlig-samvittigheds-tårer" løbe ned af kinderne...

Heldigvis var det overskyet, så der var ikke varmt i bilen - for så havde jeg jo selvfølgelig smadret en rude - og der var ikke på noget tidspunkt panik!!!

Faktisk tror jeg slet ikke at Noah forstod, at han var låst inde - men jeg tror godt nok, at han undrede sig over hvorfor han skulle sidde dér i bilen så længe!!

Han r**kedede sig - virkelig!! Han gabte og græd selvfølgelig også, for hvor mærkeligt er det lige, at mor ikke åbner døren når man kalder?? Hun bliver bare stående udenfor - smiler, vinker, banker lidt på ruden og siger "hej hej, Noah" - dét er da også mærkeligt!!!

Langt om længe kom Falck-manden og i løbet af 5 minutter var Noah befriet og kunne endelig komme op til sin mor til kys, knus og kram i massevis - Dét var dejligt for begge parter!!! :)

underskrift copy

lørdag den 27. august 2011

Et indlæg med lidt om en "ked-af-det-lillesøster" som bare gerne vil med sin storesøster på venindebesøg!!!

I dag har været "store-have-arbejdsdag", meeeen det er altså ret begrænset hvor meget man kan nå, når man er alene hjemme med tre børn... Morten har nemlig været til fodbold hele dagen, først sammen med Daniel og senere selv...

Heldigvis troppede mine forældre op ved middagstid - sådan helt og aldeles på eget initiativ! De trak straks i arbejdstøjet og så har de ellers hakket, luget, klippet og kørt på genbrugsstation... Fantastisk, fantastisk, fantastisk!!!

Freja valgte at forlade "arbejdspladsen" til fordel for besøg hos én af bedste-veninderne... Her er hun på vej helt på egen hånd...


... lillesøster står og vinker til sin højtelskede storesøster, med en tåre på kinden (og en bule i panden fra et styrt i går), meget ulykkelig over at hun ikke må komme med på veninde-besøg!!!

Åååhhh, hvor er det altså svært at forstå at man ikke må være med, når man selv synes man er stor nok!!!

Heldigvis er den værste gråd overstået da billedet blev taget, for moren har nemlig lige lovet at lade havearbejdet ligge for en stund, for at læse yndlingsbogen... :)


underskrift copy

Et indlæg om... ugen der gik!!!

Endnu en uge er gået - faktisk en ret hård én af slagsen...

For det første skulle jeg lige oven på igen efter en temmelig våd fest sidste lørdag i venners lag - nytårsaften-tema med dertil hørende pynt, hatte, fyrværkeri, champagne... Her er vi på vej til party hos et andet hold venner - jeg står bag kameraet...


- resten af billederne tåler vidst ikke dagens lys her på bloggen ;)

For det andet har det været en uge, der for mit vedkommende har stået på en arbejdsuge med aftenmøder tre ud af fem aftener, samt eftermiddagsarrangementer de resterende to, hvilket har resulteret i nogle meget lange arbejdsdage...

Derudover har Morten haft travlt på arbejde, på hjemmekontoret samt været til fodbold tre aftener...

Daniel og Freja er godt i gang med skole, lektier, kammerater, fødselsdage, fodboldtræning og kampe...

Ja, der er sørme nok at se til... - lidt for meget faktisk!!!

Heldigvis har min mor været så overdrevet fantastisk og overskudsagtig at bo hos os et par dage - samtidig med at hun jo også har været på arbejde!! Hun har været en kæmpe hjælp med børn, mad, vasketøj og rengørring!!!

Denne weekend har vi heldigvis ingen planer - ihvertfald ikke andet end fodbold og legeaftaler - så jeg har dedikeret weekenden til et gigantisk hængeparti... Der skal simpelthen efterårs-klargøres i haven!!!

I går aftes NØD jeg en stille og rolig aften sammen med familien - aftensmaden var dejlige rester fra afskedsreceptionen for lederen i min børnehave... Sikke da et fad at få med hjem - I kan tro det vakte lykke!!! :)


Nu vil jeg gå i haven!!!

underskrift copy

lørdag den 20. august 2011

Et indlæg om en hyggelig dag til børnefestival!!!

I dag har mine tre yngste og jeg været til årets Børnefestival i Ikast - byen som jeg er opvokset i og hvor mine forældre stadig bor i mit barndomshjem!

Det var hyggeligt med masser af skøn børnemusik - vi har fået danset, skrålet og nydt bare at være i den gode stemning der var på pladsen...

Børnene fik gratis ballondyr af klovnen med disse fantastiske sko!!!


Hovednavnene "Lille-nørderne Anders & Katrine" åbnede festivallen og de var bare SÅ go'e altså - vi var begejstrede, godt underholdt og skrålede selvfølgelig med på sangene!!


Desværre solgte de ingen cd'er efterfølgende... Men autografer og en lille snak, dét fik vi!! - og da vi gik ud til bilen for at køre hjem til mormor og morfar, dyttede en bil som kørte forbi... Og det var selveste Anders & Katrine, som rullede vinduerne ned da de kørte forbi, vinkede og råbte "hej heeeej" - dét var helt fantastisk!!! :)

De tre yngste har jeg "efterladt" i Ikast hos mormor og morfar.. og Daniel overnatter hos en kammerat... - for i aften skal Morten og jeg til fest!!!

Lige nu skal jeg ha' redigeret en masse billeder og videoklip fra da vi var til Beach Party... Det er nemlig en "After Beach Party" vi skal til i aften og værterne har sørget for projekter!!! :) - Iiiihhh, hvor jeg altså glæder mig!!!

underskrift copy

Et indlæg om "mit nye løbe-liv"!!!

Her til morgen skete der noget meget mærkelig... - jeg vågnede klokken 7 og havde LYST til en løbetur!!!

Jeg stod altså op - tog løbetøjet på - hviskede til Morten som stadig sov, at jeg løb en tur - drak et lille glas vand - og så ud af hoveddøren, hvor jeg straks satte i løb...

Og så løb jeg ruten på cirka 5½ kilometer rundt om byen på bare 37 minutter... Det var fantastisk - en rigtig dejlig følelse sådan at løbe hele turen helt uden at gå bare lidt, for jeg synes faktisk at det er en lidt hård og bakket rute for en nybegynder som mig (jeg har såmænd løbet lidt før, men det er over et år siden)!!!

Og så var det da bare SÅ fantastisk at sidde dér på bænken udenfor vores hoveddør og puste ud efter SÅ dejlig en morgen-løbetur!!!



Jeg er stolt af mig selv, for dermed har jeg nået endnu et mål i "mit nye løbe-liv"...

"Mit nye løbeliv" startede faktisk tirsdag i sidste uge, hvor jeg efter arbejde kørte ned til Søndersø i Viborg og løb/gik rundt om den... Det er en skøn løberute i fantastisk natur - ruten er ca. 5,7 kilometer!!!

Planen er at løbe ruten rundt om Søndersø efter arbejde to gange om ugen og ruten rundt om vores by én gang i weekenden...

Allerede 2. gang rundt om søen løb jeg hele turen og det har jeg så også gjort 3. og 4. gang - fantastisk!!! Jeg har løbet ruten på hhv 38, 40 og 39 minutter, så det er jo nok dér mit løbeniveau er på nuværende tidspunkt og det er jeg ret godt tilfreds med!!!

Første mål/sejr i forløbet: At kunne løbe hele turen rundt om Søndersø!!!
Andet mål/sejr i forløbet: At glæde sig til og have lyst til løbeturen!!!
Tredje mål/sejr i forløbet: At kunne løbe hele turen rundt om byen!!!

Disse tre sejre er altså allerede i hus og jeg er MEGA stolt af mig selv...!
Nu håber jeg bare, at jeg kan blive ved med at holde gejsten oppe og fortsætte ihvertfald de næste 10 uger, som er den overskuelige periode (12 uger) jeg lissom har sat mig som mål... men selvfølgelig håber jeg på at blive SÅ glad for "mit nye løbe-liv", at jeg fortsætter de næste 12 uger også :)

Jeg håber selvfølgelig også, at "mit nye løbe-liv" vil hjælpe mig af med de 7 kilo jeg har i overskud og at jeg i samarbejde med maveøvelser kan få minimeret den møg-irriterende topmave (sådan lidt gravid i 20. uge agtig én af slagsen!)!!!

Men ihvertfald er jeg stolt af egen præstation indtil videre - 2 kilo er allerede røget! - og godt begyndt er jo halvt fuldendt, som man siger :)

underskrift copy

fredag den 19. august 2011

Et indlæg om, at nyde et tiltrængt pusterum i en genopstartet hverdag!!!

Hvor er det altså bare dejligt at det nu er blevet weekend... Faktisk synes jeg, at det har været lidt hårdt sådan at skulle ud af døren om morgenen til bestemt tid - alle seks!!!

Hverdagen er allerede godt i gang og jeg synes ikke rigtig, at jeg kan følge med i det dér puslespil for at få det hele til at hænge sammen...

Forhåbentlig kan weekenden lige give et ganske kort pusterum og en lille smule overblik :)

Lige nu hygges der med Disney Sjov og popcorn i bøtterne fra da vi var i Cirkus Summarum - dét er hyggeligt!!!


Ungerne ELSKER Disney Sjov - de er helt vilde med Phineas og Ferb og skråler med på sangen... Selv er jeg helt vild med Bubbi Bjørnene og skråler med på deres sang, som jeg synes er vildt go'... Måske mest fordi jeg bliver lidt nostalgisk når jeg hører den og mindes da det var mig som var barnet der sad dér i sofaen med min fredags-snolder-skål!!!

I får lige den fantastiske sang her ;)



Måske du, ligesom jeg, også nyder et tiltrængt pusterum i en genopstartet hverdag??

underskrift copy

torsdag den 18. august 2011

Et indlæg om Elg-safari i Sverige!!!

På vores sommerferie i Sverige havde vi et stort ønske om, at opleve den fantastiske svenske natur... Med til naturen hører dyrelivet, så vi måtte altså lige en tur i en Elg-park, for at se de kæmpestore og meget fascinerende dyr!

Vi valgte Virum Elgpark ved Tuna i Vimmerby (blot få kilometer fra dér hvor vi boede) og det var et super godt valg!!!

Konceptet i parken var Elg-safari, hvor de besøgende bliver kørt helt ud til parkens tamme elge, hvor man så kan fodre, klappe og (hvis man har mod på det!) kysse elgene!!! - det var virkelig en stor stor oplevelse!!!

Her sidder familien i safari-vognene, klar til at møde de fantastiske elge!!!



Da elgene hører traktoren, kommer de straks hen for at hilse på - her er det elg-tyren Harald, som stilede lige mod os...



Vi havde fået udleveret grene med blade på, som vi kunne fodre elgene med, samt æble-, gulerod- og kartoffelstykker!



Ham Harald var altså bare helt vildt sød - selv om han var kæmpe-koloenorm-stor!!! Og så havde han det mest fantastiske gevir som var helt vildt blødt og dejligt at røre ved...!

Daniel kunne ikke dy sig for at give ham et lille kys på den bløde mule :)



Safari-manden sagde til mig, at jeg skulle give ham mit kamera, derefter bad han os om at ta' et stykke kartoffel mellem tænderne... Og så kom Harald og snuppede det - fantastisk!!!



Noah blev helt vild med at fodre de store dyr - her lokker han én af hun-elgene med en gulerod :)


... Og hun lod sig heldigvis friste af tilbuddet :)


Der var et par små kid - tvillinger - og de var bare SÅ bedårende!!!


Rådyr var der også... Safari-manden fyldte deres trug med foder og ganske kort tid efter kom den store flok springende ud fra skoven - wauw!!!


Helt klart et anbefalelsesværdigt sted at besøge!!!

underskrift copy

mandag den 15. august 2011

Et indlæg om det fantastiske Christiansborg Slot, som jeg slet ikke vidste var så fantastisk!!!

Søndag var vi på Christiansborg Slot, hvilket var en virkelig stor oplevelse, som jeg klart vil anbefale... Det var en utrolig spændende dag, hvor vi på bedste vis fik opdateret Danmarkshistorien fra Vikingetid til Nutid!!!

Vi deltog i de forskellige omvisninger på slottet, hvilket gjorde at vi fik meget meget mere ud af besøget end hvis vi var gået rundt på egen hånd - husk derfor at checke tiderne for hvornår der er omvisninger inden besøget!!!


Vi startede kl. 11.00 med en rundvisning i De kongelige Repræsentationslokaler, som ligger på 1. salen og som bruges til kongehusets officielle arrangementer som nytårskur, ambassadørmodtagelse eller gallafest.

Under rundvisningen gennem de storslåede sale, fortalte rundviseren om billederne på væggene af tidligere danske konger samt deres historie... Det var virkelig spændende!!!

Der måtte ikke fotograferes på slottet, så jeg har desværre ingen billeder derfra... Du kan dog se lidt billeder her på Christianborg Slots hjemmeside, hvor du også finder praktisk information samt yderligere information om selve slottet!!!

Efter denne rundvisning gik vi ned til ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot som ligger under det nuværende Christiansborg Slot...


Her nede i de oplyste gange blev vi sat ind i stedets historie... Om de forskellige borge og slotte der har været lige netop her, hvor det tredje Christiansborg Slot nu står og om de forfærdelige brande der udbrændte de to foregående slotte... Du kan læse om denne del af Danmarkshistorien ved at klikke på disse links i kronologisk rækkefølge!!!

Absalons Borg Københavns Slot Det første Christiansborg Det andet Christiansborg Det tredje Christiansborg

Efter ruinerne var vi klar til endnu en omvisning nemlig ved de fantastiske gobeliner og dét var bare spændende!!!

En hel time blev der fortalt om disse store vævede vægtæpper, som beskriver danmarks- og verdenshistoriens gang. De kommer blandt andet omkring vikingetiden, middelalderen, enevælden, reformationen, 2. verdenskrig, nutiden og endda fremtiden.

WAUW siger jeg bare, jeg er dybt imponeret!!!

Vi sluttede af med endnu en omvisning - denne gang i Christiansborg Slotskirke, hvilket også var ret spændende...

De Kongelige Stalde besøgte vi også - hestene var dog på sommerferie, så dem kunne vi desværre ikke se - men vi så da alle de flotte kareter!!!

Efter fire spændende og enormt lærerige timer (for bare 95 kr pr mand!) på det fantastiske slot, som jeg egentlig aldrig har vidst var så fantastisk, var vi blevet ret så sultne... Bilen var parkeret ret langt væk, da vejene var spæret af på grund af triatlon i gaderne


Vi fandt ud af, at bilen var parkeret ved Christianshavn, så den medbragte frokost blev nydt ved Christianshavns Kanal - dét var hyggeligt!!!


Herefter satte vi så kursen mod det midtjyske... Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal til staden og besøge min fantastiske lillesøster... Jeg synes altså at det er ret så sejt at hun bor dér i København!!!

underskrift copy

Et indlæg med billeder af mine fire dejlige og frække børn - klar parat til et nyt skole år!!!

Så oprandt dagen, hvor vi nu har et barn i dagpleje, et i børnehave, et i sfo og et i klub... Det er altså ret vildt at tænke på, at vi de næste 1½ år skal hente børn 4 forskellige steder...!!!

Her er mine unger, som de blev sendt afsted i dag - alle klar parat til at tage hul på et nyt skoleår... :)

Daniel som elev i 4. klasse og Freja som elev i 1. klasse


Silje som børnehave-barn og Noah som dagpleje-barn :)




underskrift copy

Et indlæg om en spændende og sjov lørdag i København - Strøgtur, "Body Worlds" og Tivoli by night!!!

Så er jeg vel hjemme igen efter en helt igennem fantastisk, hyggelig, spændende, sjov og lærerig weekend i København... Jeg er dejlig opladet med energi og overskud... Jeg er overvældet over de dejlige og fascinerende oplevelser, som weekenden har budt på... Og så har jeg fået genopfrisket den enormt spændende danmarkshistorie, fra vikingetid til nutid - WAUW!!!

Alt sammen bare fordi mine forældre og min lillesøster sådan helt spontant inviterede mig på weekend i hovedstaden - Nøj, hvor var det altså bare en go' idé med sådan en weekend!!!

Da jeg fredag eftermiddag forlod denne lille søde flok - oldemor og de fire unger - var det helt og aldeles uden dårlig samvittighed, for selvfølgelig ville jeg da gerne ha' dem med, men det ér altså også skønt sådan at være afsted alene en gang imellem!!!


Fredag aften gik vi, som sagt, en skumringstur ved Kastellet og henad Langelinie til den lille havfrue, hvor vi jo så fik noget af en overraskelse :)

Lørdag tog vi på strøgtur, hvor vi osede et par timer i skønne butikker som RetroVilla og Hay - i sidst nævnte fandt jeg nogle ret dyre musthaves, som må på ønskelisten til fødselsdag og jul... Blandt andet det flotteste sengetæppe, som jeg egentlig har været forelsket i længe, og disse skønne figurer, som jeg synes er noget så fantastiske - favoritten er den lille indianer længst til højre på billedet :)


Dette indrammede insekt tænker jeg lidt, at Daniel skal ha' til sit værelse, som vi skal igang med at forny her til efteråret/vinteren... Daniel elsker insekter og dyr i det hele taget, så jeg er sikker på at det vil falde i god jord!!!


Fra Hay-butikken var der en fantastisk udsigt over strøget ved storke-springvandet!!!


På vores tur rundt omkring i centrum af København stødte vi på mange af de skønne elefanter fra "elefant paraden", hvilket jeg egentlig synes var ret hyggeligt... Her er elefanten, som sidder foran hovedindgangen til hovedbanegården


Efter strøgturen kørte vi til Eksperimentariet, for at se udstillingen "Body Worlds"... Jeg har hørt rigtig meget om udstillingen og da den slutter den 5. september var det min sidste chance for at opleve den...

Jeg er meget begejstret over udstillingen, som fik mange forskellige følelser frem i mig - jeg synes udstillingen, var både spændende, fascinerende, lærerig, rørende, smuk, uhyggelig, tankevækkende og meget meget interessant...

Det er rigtige menneskekroppe og organer, der indgår i udstillingen. Menneskene har selv valgt at donere deres krop til Body Worlds-udstillingen, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle en etisk ukorrekthed, i den måde nogle af kroppene er opstillet på...

Trods dét, at jeg indimellem fik det sådan lidt skidt og kvalmende og på et tidspunkt også lige måtte knibe nogle tårer, så vil jeg virkelig anbefale dig at se udstillingen, hvis det er muligt... For det ér en helt unik oplevelse!!!

Heldigvis var det ikke tilladt at fotografere under udstillingen, men jeg har hentet lidt billeder fra Eksperimenatriets hjemmeside... Her kan du se nogle af de plastinerede kroppe, blandt andet en højgravid kvinde samt et par rygerlunger, som er helt sorte af tjære!!!



Efter udstillingen skulle vi gennem selve Eksperimentariet for at komme ud. Planen var at vi bare skulle gå igennem, for vi havde jo ingen børn med! Men altså!!! Vi kunne da slet ikke lade være med at lege lidt :)
Vi MÅTTE bare lige prøve sæbeboblerne, balance-kugle-banen, spejlene, de forskellige matematiske hjernevridere, "honningbi-der-suger-nektar-dysten" og meget meget mere - Det var SÅ sjovt :)

Her er min lillesøster Mette ved sprællemands-spejlet samt godt igang med at suge nektar som honning-bi :)



Dagen sluttede vi i Tivoli "by night" og hold da op, hvor var det bare hyggeligt derinde!!! Det var en helt speciel og smuk oplevelse at være derinde om aftenen... Vi spiste aftensmad på én af restauranterne og derefter gik forældrene på café, hvor de drak cappuccino mens ungerne (læs: min søster og jeg) prøvede alle de sjove forlystelser... Vi prøvede blandt andet radiobilerne, den fantastiske rutchebane Dæmonen!!! og "frit-falds-tårnet" - Nøj, hvor jeg altså elsker det!!!







Afslutningen på dagen blev et storslået fyrværkeri i Tivoli... og derefter var vi klar til at køre hjem og krybe under dynen, med udsigt til en søndag i danmarkshistoriens tegn!!!


underskrift copy
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...