menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

torsdag den 31. maj 2012

Pinseferie i Berlin #1

Morten og jeg har været på en virkelig dejlig pinseferie i Berlin sammen med vores to store unger... Vi har virkelig RÅ-nydt hinanden og alle de spændende, sjove, fascinerende og hyggelige oplevelser vi fået i løbet af den forlængede weekend...

Det er første gang jeg har været i den tyske hovedstad og jeg må sige at den fuldt ud levede op til mine ret så høje forventninger - Berlin er SKØN og vi MÅ tilbage en anden go' gang :)

Jeg har taget en del billeder, som jeg selvfølgelig gerne vil dele med jer - jeg beklager som altid mit billedspam, men jeg er sindsygt dårlig til at begrænse mig!!! :)

Ferie-forberedelse skal der til og jeg elsker det!!!... Denne lille Berlin-turistguide samt en hel masse googlen om storbyen, var min forberedelse til storby-mini-ferien...
På en autobahn-raststelle købte jeg dette totalt uundværlige og yderst udførlige city-kort, som var min tro følgesvend lørdag og søndag, hvor vi virkelig var på sightseeing!!!


Vi ankom først til Berlin fredag aften omkring midnat... Der var masser af kø på den tyske autobahn - grundet vejarbejde flere steder, samt et stort uheld der spærrede vejen i flere timer...

Lørdag havde Daniel fødselsdag - 11 år fyldte han, så han blev selvfølgelig vækket med sang, flag og gaver...




... samt morgenmad med alt godt fra grænse-supermarkedet :)


Vi besluttede os for, at vi ville bruge lørdagen på at udforske en lille del af Berlin på gå-ben... På den måde ville vi på en stille og rolig måde lære byen lidt at kende og bare tage alle de små oplevelser der dukkede op undervejs...
Derfor bød formiddagen på gå-tur fra vores lejlighed i bydelen Prenzlauer Berg og ind til Naturkunde Museum der ligger i bydelen Mitte...
Det var en rigtig god beslutning!! - vi nød roen og at der var masser af tid til at være nysgerrige og besøge alle de små "oaser" vi kom forbi på vores vej... SÅ skønt!!!



















Naturkunde Museum på Invaliden Str. var virkelig et besøg værd - vi var ihvertfald meget begejstrede over deres enorme dinosaur-skeletter, det kæmpestore glasskab fyldt til randen med udstoppede dyr, den store mammut, mammut-skelettet, udstillingen om naturfænomener samt den om universet... Det var SÅ spændende!!!











Efter museums-besøget vendte vi snuden hjemad mod lejligheden igen... Undervejs kom vi forbi Gedenkstätte Berliner Mauer på Bernauer Str. - vildt og forfærdeligt at tænke på at den mur skar sig tværs gennem byen fra 1961-1989!!!



Sen frokost i form af pizza-slices nydes i en park vi kom forbi :)


Efter en dejlig sightseeing-dag, var det skønt at smække de trætte ben op og nyde en Becks Lemon til landskampen Danmark-Brasilien...


... og efterfølgende take-away fra Kentucky Fried Chicken mens vi så det internationale MGP og nød endnu en tysk bier :) - Nøj, hvor vi altså hyggede os!!!




Og så var det ellers i seng for at lade op til søndagens oplevelsesrige sightseeing-dag :)

Indlæg følger ;)

underskrift copy

fredag den 25. maj 2012

Berlin - here we come!!!

Bilen er pakket og gps'en er indstillet - vi er SÅ "ready to go go" og NØJ hvor vi glæder os!!!! :)


underskrift copy

tirsdag den 22. maj 2012

Tandløse smil

Morten tog dette billede af Freja på legepladsen i Mindeparken og jeg må altså lige dele det med jer!!!

Arhmen altså, der er bare noget helt særligt, charmerende og ganske specielt ved de dersens tandløse smil - og det er da bare med at nyde dem mens de er der!!! :)


underskrift copy

mandag den 21. maj 2012

Mit allerførste løb

Forrige søndag - altså den dag, hvor det var mors dag (og ja, jeg ved godt at jeg er håbløst bagud med mine indlæg ;) - fik jeg som så mange andre mødre her i landet en smuk buket blomster af mine dejlige unger :)

Men det var altså også dagen, hvor jeg løb mit allerførste løb nogensinde - jeg deltog nemlig i Feminas Kvindeløb i Mindeparken i Århus... En rute på 5,2 km gennem den smukke park og skoven med de lysegrønne nyudsprungne bøgetræer... Det var fantastisk og sikke en stemning!!!

Og selvom jeg slet ikke har fået løbet i et par måneder op til løbet, så gennemførte jeg alligevel uden at gå og på en helt ok tid der hed 32,49 minutter - og det er jeg faktisk ret godt tilfreds med!!!

Billeder af den stolte løber skal I da ikke snydes for ;) Her er jeg lige blevet sendt afsted på løbeturen - og ja, hvis du er i tvivl så er det altså mig der vinker :)


Og her er jeg så på vej i mål - lettet og stolt over et veloverstået løb :)


Morten og børnene var med som heppere og mens jeg var afsted nød de parken - både legepladsen og alle de mange blomster :)




Jeg synes det var SÅ fedt at deltage i et løb - så jeg er helt klar parat til endnu flere... Men det bliver nok først i sensommeren engang, for de næste mange weekender er booket op med en helt masse dejlige oplevelser :)

Og så må jeg jo bare få gang i løbetræningen herhjemme - jeg har lige været afsted med en veninde her til aften på en 4 km løbetur... Så hyggeligt og skønt!!! Nu må jeg altså bare være standhaftig og komme afsted MINDST én gang om ugen... Og det er altså bare nemmere når man har godt selskab :)

underskrift copy
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...