Da jeg hentede ham her - vores aller mindste mand - i dagplejen i tirsdags var han noget så sløj... Efter middagsluren var han vågnet op med feber, utilpashed, hoste og en rendende næse - ØV altså, nu gik det lige så godt med at være sygdomsfrie...!!!
Jeg synes hans vejrtrækning lød meget underlig - sådan nærmest som om han skulle anstrenge sig for at trække vejret og for at tale... Med det samme faldt mine tanker over på lungebetændelse - for selvom jeg aldrig før har hørt hvordan det lyder når man har lungebetændelse, så forestiller jeg mig at det vil lyde lige præcis sådan som Noah lød!!!
Jeg tog en rask beslutning og drønende om på lægehuset - selvom det var sådan liiiige før lukketid - i håb om at en læge bare lige ville prøve at lytte til ham... Og det ville de heldigvis - og faktisk viste det sig at han netop har lungebetændelse... Lille pus, hvor er det altså bare synd for ham!!! - Og hvor er jeg dog glad for at jeg fulgte min egen intuition og kørte til lægen!!! :)
Han kom straks på primcillin-kur - og selvom det smager noget så forfærdeligt, så tager han det uden brok og med fuld forståelse for at det skal man når lægen siger det!!!
Og så er der jo lige dén udfordring med at få en hverdag til at køre med arbejde og syge børn - pyha, hvor er det godt, at vi er så heldige at have en Olde der gerne stiller sig til rådighed som sygepasser et par dage!!! :)
Torsdag var Noah dog med mig på arbejde et par timer, for lige at åbne børnehaven og være der indtil de næste af mine kolleger mødte ind... Noah synes det var SÅ spændende at være med på mors arbejde!!! Og da vi kunne "holde fyraften" kørte vi da lige en velfortjent tur forbi bageren, for at købe rundstykker og kakaomælk til vores formiddagshyggemad - se dét var noget der var hyggeligt!!! ;)
Lige nu nyder vi en weekend uden de store planer, så Noah igen kan blive ladet op med energi - han er godt på vej og det er bare SÅ dejligt... For der er da ikke noget mere bekymrende end når ens guldklumper skranter...!!!
