menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

Viser opslag med etiketten krea-kontor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krea-kontor. Vis alle opslag

onsdag den 7. marts 2012

Aftenens projekt-arbejde

Jeg er altså sådan én som ikke er særlig god til at huske at rengøre pensler og ruller efter endt male-arbejde, hvilket resulterer i at jeg efterhånden har brugt en del penge på nye - men nu er det slut!!

Jeg har nemlig fået et genialt tip som jeg nu bruger og slipper derfor for indtørrede pensler :)

Jeg kommer simpelthen pensler og ruller i en pose og så ind i fryseren - så er det bare at tage dem ud ½ time inden jeg skal bruge dem igen, så de kan nå at tø op :)

Det er da smart!!!!


Og jeg har selvfølgelig været igang igen i aften med mine hyggelige maleprojekter - og mens jeg lige ventede på at penslerne skulle tø op, fik jeg givet to teaktræ-møbler (som jeg har arvet af min oldemor) en gang teaktræ-olie.

De er blevet super fine og har nu fået plads på krea-kontoret :)



Stolen og boghylden som jeg viste i indlægget i går har nu fået første gang af den hvide maling og tallerkenrækken har fået første gang af denne dejlige lyseblå farve...


Det var aftenens projekt-arbejde... Jeg er egentlig ret godt tilfreds og glæder mig til at fortsætte i morgen aften :)

underskrift copy

tirsdag den 6. marts 2012

Lidt flere billeder fra krea-kontoret

Så er der endelig, som lovet, lidt flere billeder fra vores "nye" hyggelige krea-kontor, som vi allerede er blevet super glade for - faktisk kan jeg slet ikke lade være med lige at gå derned en gang imellem og bare lige åbne døren og kigge ind :)

Og så nyder jeg virkelig at sidde og kreere eller blogge mens Morten arbejder ved skrivebordet ved siden af - åh hvor er det altså hyggeligt!!!

Før stod bordene så vi faktisk sad med ryggen til hinanden, men nu er begge borde vendt om, så vi sidder side om side og begge kan se ud ad vinduet - fantastisk!!!

Sådan her ser det ud lige nu - og nej, det er bestemt ikke færdigt endnu! Der mangler stadig opbevaring på væggen, så jeg kan få noget af alt det kreagrej væk fra bordet :) Bogkasse er allerede indkøbt til formålet!!


Voksdugen - som er lyseblå med hvide bomber - købte jeg i Stof og Stil i lørdags. Jeg synes den passer rigtig godt til bordet og farverne i rummet.
Jeg havde egentlig tænkt, at dugen skulle hæftes fast med hæfteklammer til selve bordpladen, da jeg synes det så træls ud at hjørnerne flappede ud (dugen er nemlig ret tyk i det) - men jeg synes det er så fint når dugen hænger lidt ned over, så løsningen blev at tynge hjørnerne med disse "dug-klipse" som jeg længe har haft liggende... Den løsning er jeg ret godt tilfreds med :)


Udover voksdugen, købte jeg dette fantastiske stof med store farverige bomber (ja, jeg har altså ét eller andet med bomber for tiden!) - det er til et lille, måske to, projekter til krearummet :)


Ja og så har jeg altså endelig fundet den perfekte kurv til alle mine papir-ruller, tapet og gavepapir. Kurven er fra Rice - købt i Continental Viborg til 130 kroner :)


Lidt hygge i vindueskarmen skal der selvfølgelig til :)
Svampestagen fra House Doctor, fin pyntet tændstikæske som jeg har fået af Rakel og et fint arve-askebæger til brugte tændstikker - NYDE NYDE NYDE ;)


For et par dage siden skrev jeg, at jeg skulle igang med endnu et lille maleprojekt til krea-kontoret - og det var altså stolen på det øverste billede jeg refererede til. Den skal have en omgang hvid maling, så når jeg har skrevet indlægget her, går jeg i gang med sandpapir, grundrens og efterfølgende hæftegrunder :)
(Åh, hvor jeg sætter STOR pris på at have en isoleret garage med udgang direkte fra huset, hvor jeg kan have gang i mine maleprojekter på alle tidspunkter af døgnet!!!)

Udover stolen, skal bogkassen (som jeg har købt i "Jem og Fix" til 169 kroner) også have en gang hvid maling og måske lidt fint tapet indeni??


Tallerkenrækken - som er et arvestykke fra min morfar - er også et maleprojekt til krea-kontoret :)
Jo jo, der er skam nok at gå igang med - og så er det jo godt at jeg ELSKER sådanne projekter!!!


underskrift copy
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...