I aften har vi tændt et ganske særligt lys for vores søde dejlige og ubeskriveligt bløde kat Luka, som vi desværre mistede i dag…
Vores genbo bankede på vores dør ved middagstid og fortalte, at hun lige havde set hende blive kørt ned af en bil lige uden for vores indkørsel. Bilen kørte med meget høj hastighed og Luka prøvede at løbe for livet, men hun havde ikke en chance – og bilen, ja den fortsatte bare…
Hun var heldigvis død på stedet, men ÅH, hvor var det hårdt at se hende ligge dér på fortovet – min lille kat – og da jeg løftede hende op var hun stadig varm og bare så dejlig, dejlig, dejlig blød :,(
Nej, hvor jeg græd – det gør jeg også nu hvor tårene triller ned af kinderne på mig non stop – og da jeg kom hen til hoveddøren med hende, stod Daniel og Silje og ventede. Daniel brød sammen da han så hende, men Silje forstod det jo ikke helt. Men vi snakkede meget om det og aede Luka rigtig meget på hendes dejlige sort/hvide pels mens den endnu var varm. Freja legede hos en veninde og fik først beskeden da hun kom hjem – også hun brød helt sammen…
Nu ligger hun i en kasse og venter på at farmand kommer hjem fra Sverige i morgen, så vi kan få hende begravet i haven. HULK!!!!
Det er næsten ikke til at bære – hun er uden tvivl den dejligste kat vi nogensinde har haft. Hun var så sød, smuk, langhåret, kælen, putteglad og blid.
Altid skulle hun ligge på mig eller allerhelst oven på det jeg lavede – faktisk lå hun altid halvt hen over computeren når jeg bloggede, det var SÅ hyggeligt!!!! – åh, hvor jeg dog savner hende!!!
Altid hoppede hun op til mig i sengen og krøb under min dyne og lagde sig helt op til mit ansigt, så jeg kunne putte mig ind til hendes bløde pels… Det er slut nu!
Heldigvis har vi stadig Liva, som er søster til Luka. Her er de to søstre, Luka er den sort/hvide og billederne viser vist tydeligt, hvor lækker hendes pels er var…
Jeg sørger rigtig meget over tabet, men stadig så bliver jeg ved med at sige til mig selv – GODT DET IKKE VAR ÉN AF BØRNENE!!!
Og så bliver jeg bange og samtidig virkelig vred på dén person som vover at køre så stærkt forbi vores hus på vores lille villavej, for TÆNK hvis det havde været én af børnene som var løbet ud på vejen – så havde bilen da stadig ikke nået at standse!!! Hvorfor f….. tænker folk sig ikke om og kører pænt. Hvor mange sekunder kom han lige før til det han skulle nå?
Men den person er jo ikke den eneste der kører for stærkt her uden for, det er der rigtig mange der gør, fordi det er en lang lige strækning på villavejen – og faktisk er de allerværste dem der selv bor her!!!
Jeg tænker virkelig på om jeg skal stemme dørklokker og/eller sætte skilte op og/eller smide et brev i postkasserne for at få folk til at tænke sig om… Ét eller andet skal der ihvertfald gøres!!!