Grib chancen når den er der!

Jeg har lært at leve med, at jeg har giftet mig med en (mildt sagt) meget sportsglad mand!

Min Morten elsker AL sport – han elsker at spille det selv, se det i tv og selvfølgelig opleve det live, hvilket dog ikke sker særlig tit med top-professionelle udøvere.

Så da Morten i dag ringede til mig fra sin bil på vej hjem fra arbejde og fortalte at han lige havde sagt nej tak til at komme med sin lillebror Martin og 10 andre gutter til Sverige for at se kampen mellem Danmark og Polen i morgen (dog med afgang i eftermiddag med tog fra Skanderborg station) – fordi han jo skulle passe børnene og syge mig i weekenden - var jeg ikke ét sekund i tvivl om hvad jeg skulle sige til ham!

“Skat, nu ringer du til Martin og siger at du gerne vil med, for det her er en kæmpe oplevelse for dig og jeg ved hvor meget du gerne vil afsted – vi skal nok klare os!”

Så skal jeg lige love for der var én der blev glad og fik meget travlt! Kort tid efter kom han spænende ind i huset, greb en taske, smed hurtigt tøj, rød/hvide-fantrøjer og toilettaske i den, kyssede mig farvel og så strøg han ud i bilen og drønede afsted mod Skanderborg station (som ligger over 1 times kørsel fra vores bopæl).

Han nåede lige akkurat toget i allersidste sekund, så det var en lettet, glad og yderst taknemmelig Honey der ringede til mig da han sad i toget sammen med alle gutterne.

Jeg elsker spontanitet når det gælder gode oplevelser og jeg synes det er skønt at gribe chancen når den er der. Jeg håber, han får en helt fantastisk tur, for er der noget han fortjener, så er det dét. Jeg kan virkelig unde ham den oplevelse, som han uden tvivl kan leve højt på længe. Vi vil ihvertfald holde godt øje med ham på tilskuerrækkerne hjemme fra sofaen :)

 

Selvom jeg stadig er syg, så er jeg dog i bedring og kan sagtens oppe mig og være der for børnene. Energien er måske ikke lige på sit højeste, for jeg har nærmest intet spist i tre dage, men jeg skal nok klare det! – og så ved jeg jo, at Morten havde gjort det samme for mig!!! :)