Lige nu sidder jeg i mit dejlige, rene, opryddelige hjem og nyder roen, i skæret fra stearinlysene og varmen fra brændeovnen – og ikke mindst, at jeg er vågen til at kunne nyde det, uden at være den mindste smule træt. Det lyder måske skørt i andres ører, men for mig er det altså fantastisk, når jeg i lang tid har været så overdrevet træt, som jeg beskrev i mit indlæg igår.
Jeg er 100% klar, parat til start på uge 1 i år 2011.
Men først vil jeg lige sige ordentlig farvel til det gamle år ved at vise billeder fra vores nytårsfest :)
Traditionen tro var vi hjemme hos os – fem voksne og ni børn i alderen 1-11 år.
Børnene pyntede bordet med glimmer, konfetti, truthorn, cerpentiner, knallerter og bordbomber – det blev super festligt!!!
Her er 7 af de festglade unger som bare har glædet sig vildt til at skulle fejre nytåret sammen – igen i år :)
Noah nød aftenen og holdt ud næsten til klokken 22.00
Desserten – hjemmelavet is med chokoladesovs – blev serveret på festlig vis med stjernekastere og sæbebobler :)
Silje synes det var en fantastisk aften – hun hyggede sig, men synes vist også det var lidt mærkeligt med al den hurlumhej og larm. Desserten faldt lige i Siljes smag og nydes med et glas kold mælk.
I løbet af aftenen var mændene og børnene ude og skyde fyrværkeri af og de store børn var selvfølgelig også ude og lave løjer. På et tidspunkt kommer Daniel ind, helt oversmurt med barberskum – de havde mødt en gruppe piger, som altså lige synes de ville tømme deres barberskum ration udover Daniel :)
Vi så 90-års fødselsdagen og derefter slog klokken endelig tolv. Vi skålede i champagne/børnechampagne, spiste kransekage og så kom det store øjeblik, hvor fyrværkeriet skulle skydes af… Det blev lidt en blandet fornøjelse, for i år havde vi 2 fuser-raketter, 2 raketter som sprang meget tæt på jorden og et batteri som væltede. Heldigvis kom ingen til skade – men hold op, hvor er det altså bare vigtigt med de beskyttelsesbriller – både for børn og voksne!!!!
Efter nytårs-pølser kl. 02 blev de store børn puttet og så kunne vi voksne begynde at nyde lidt mere alkohol end vi kunne da børnene var med. Freja kom dog op igen og ville også have en drink. Hun lavede så sin egen børnedrink mens Morten lavede Mojitos til os alle.
Vi voksne festede til klokken 05.30 og jeg fik derfor kun et par timers søvn før Noah vågnede. Ved middagstid kørte alle gæsterne hjem – vi kunne ellers godt have beholdt Kristian lidt længere, for han kørte rundt med Noah i gåvognen i laaaaang tid og Noah NØD det i fulde drag.
Hvad vi ellers lavede dagen derpå, kan du læse om i gårsdagens indlæg :)
Hej Tina...
SvarSletHold da op en fest I har haft.. og I holdt ud til næste morgen.. vildt.. her var vi i seng kl 2 og det var da så rigeligt for mig.. :)) Det ser bare rigtigt festligt ud det hele, og som om ungerne havde en fantastisk aften.. :)
Jeg har afl Carl Emil i dagpleje for første gang idag, det er godt nok halv mærkeligt.. Nu ligger han og sover i barnevognen, helt træt efter alt det legeri med de store børn.. jeg vil rydde op og gøre lidt rent nu.. man trænger virkeligt.. jeg var også igang med den helt store oprydning 1 jan.. og vaskede endda vinduer.. rart at få gjort.. Håber du er kommet godt igang idag.. :)
Kram Rakel.
Hej Rakel...
SvarSletJa, vi havde virkelig en hyggelig og festlig nytårsaften - ganske som vi plejer - opdelt i to fester med/uden børn og så bliver det jo sent (tidligt) når børnene først kommer i seng ved 02.30-tiden :)
Hvor vildt at Carl Emil nu er begyndt i dagpleje, jeg kan godt forstå du synes det er mærkeligt! Så må du nyde din sidste uge på barsel inden den "barske" hverdag begynder igen :/
Det må også være hårdt for den lille mand at komme op til alle de store børn - det er ikke så sært han er blevet træt :)
Det giver virkelig fornyet energi at få gjort rent, det er skønt!!!
Jeg fik også vasket vinduer både ude og inde i går - tiltrængt, når solen skinner så fantastisk udenfor :)
Knus Tina