Hold da op for en uge jeg har haft - en uge, hvor jeg har været enormt træt efter festival-weekenden - selvfølgelig helt og aldeles selvforskyldt! - og samtidig en uge hvor jeg har haft travlt på både arbejde med møder, lange dage og så lige en fest i ungdomsklubben for 250 dejlige unge mennesker i går...
I går mødte jeg fx på arbejde kl 6.45 og var først hjemme igen kl. 03 i nat - pyyha nu trænger jeg godt nok også til en dejlig pinseferie i familiens tegn!!!
Her til morgen stod jeg op til et veldækket morgenbord og lige om snart sætter vi kursen mod Århus - For idag står den nemlig på hyggedag i Århus hos Mortens far + familie. Vi glæder os alle sammen og det ser ud til at vejret er med os, så vi kan nyde kaffen og diverse lege/spil i Mindeparken - fantastisk!!!
Ikke et indlæg fra mig uden billede - så her får du lige et før/efter billede af én af pæonerne i én af de buketter der de seneste uger har pyntet i vaser her hjemme - jeg ELSKER pæoner, både for deres imponerende store kugle-knopper og deres helt fantastisk smukke blomster med den dejligste duft!!!
Jeg håber du må få en fantastisk og solrig lørdag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar