Jeg har nemlig haft travlt med at nyde min allersidste sommerferie-uge sammen med familien - vi har slappet af, hygget, haft besøg, været på besøg, været på tur og oplevet...
Vi har blandt andet været på udflugt til Højriis Slot på Mors - et sted som vi besøgte første gang for tre år siden og som nu er blevet til et MUST i sommerferien!!! (Læs evt mit indlæg fra sidste års udflugt)
Kender du ikke stedet, så kan jeg kort fortælle at det er et gammelt slot fra 1859, som ejerne har indrettet i gammel stil fra 1920'erne. Hvert år opdigter de en ny mordgåde, som de besøgende på slottet skal løse ved at være detektiver - som hjælp til at løse mordgåden får du udleveret en avis ved indgangen, som du og børnene læser sammen inden I går ind på slottet. Herefter skal I gå rundt på slottet og lede efter spor, læse hemmelige breve, finde mordvåbnet og lytte ved dørene...
I skolernes sommerferie går der ligeledes skuespillere rundt på slottet, i kælderen og i haven - derfor besøger vi altid slottet i denne periode!!
Børnene, Morten og jeg er blevet helt vilde med stedet, som har et spændende, genialt og unikt koncept og vi går meget op i at løse gåden og få alle detaljerne med!!!
Helt klart et besøg værd - specielt er mordgåden ideel for børn i skolealderen og opad... men mindre børn i børnehavealderen får også meget ud af at opleve stemningen på slottet!!!
Der er også en rigtig dejlig have og skov, hvor man kan gå en hyggelig tur. Og en hyggelig café hvor man kan købe kaffe, kage og sandwich samt en lille butik med diverse brugskunst.
Her følger lidt billeder fra dagen:
Avisen er læst i fællesskab og nu er vi klar til at indtage slottet og gå på jagt efter diverse spor - I år skulle vi både finde ud af hvem morderen er, motivet til mordet samt finde en skjult skat...
Her har vi fundet den myrdede i Riddersalen, så kan detektiverne gå i aktion...
Så har vi været rundt på slottet - nu er det så tid til at samle alle sporene, mens vi nyder sodavand og chokolademuffins... For at få de sidste detaljer på plads måtte vi lige endnu en tur tilbage til slottet inden mordgåden var løst og detektiverne stolte kunne hente deres diplomer i caféen!!!
Vi glæder os allerede til næste års mordgåde og Daniels kammerat som var med for første gang, har allerede lagt billet ind på det ledige sæde i bilen til næste år ;)
Det var da en sjov idé. Herligt med lidt alternativ til de traditionelle slotture, man ellers kan komme på.
SvarSletHej Rie :)
SvarSletJa, det er en ret sjov og super genial idé!!
Det er skønt med oplevelser, som hele familien kan være sammen om og hvor øjne og ører skal være på stilke - og så er det spændende om man til slut kan løse gåden helt og aldeles ved at besvare de spørgsmål man får udleveret :)
Kh Tina
Lyder som en dejlig oplevelse. Måske skulle vi overveje dette. Der er jo ikke langt til Mors.
SvarSletHej Henny
SvarSletHyggeligt at du kiggede forbi og mange tak for din kommentar :)
I må da en tur til dét slot, hvis I bor tæt på Mors!! Det er en virkelig dejligt sted og en spændende oplevelse for både store og små :)
Kh Tina
Hej Tina
SvarSletNu har vi vært der. Og det var bare sjov, uhyggeligt og spændende. Og vi knækkede også gåden. Hekt klart et besøg værd.