De sidste par uger har jeg været noget fraværende her på bloggen og det beklager jeg selvfølgelig for alle mine trofaste læsere, som forgæves kigger forbi til en uopdateret blog ... Men jeg har altså haft travlt både på arbejde og i klubben, som har resulteret i både sene og lange dage - og at jeg har været afhængig af de offentlige transportmidler hele ugen, da min bil har været på værksted, har heller ikke ligefrem givet mig mere tid sammen med familien! Vores weekender og resterende hverdagsaftener har været booket op - dog udelukkende med gode ting og sociale arrangementer! - så jeg har bare NYDT de små pusterum herhjemme og bloggen er altså ikke blevet prioriteret...!!!
Pusterummene byder på julehygge og bare dét at være sammen - også om de praktiske ting såsom madlavning... Det er skønt og virkelig værd bare at NYDE...
Freja og jeg laver Shanes kalender sammen hver eftermiddag (de seneste par dage har jeg dog nærmest ikke været hjemme, så vi er lidt bagefter... men det må vi få indhentet i morgen :) og hvor er det fantastisk hyggeligt at sidde dér sammen med hende ved bordet i alrummet, med ild i pejsen og tændte stearinlys, mens de andre laver puslespil ved den anden ende af bordet - dét er virkelig kvalitets-hygge-tid!!
Lige nu nyder jeg netop ét af de dejlige små pusterum, og det er tiltrængt efter en arbejdsdag i går fra klokken 8.30 - 02.00, først i børnehaven og derefter i klubben, hvor årets juleparty for over 250 glade unge mennesker løb af stabelen...
Om et par timer kører jeg til sommerhuset i Søndervig sammen med mine seks klubkolleger... Dér skal vi afholde årets julefrokost og samtidig også en afslutning på vores fantastiske team-samarbejde... Jeg og tre andre, har nemlig valgt at stoppe i klubben ved udgangen af året (grundet omstruktureringer på klubområdet, som jeg pt ikke føler jeg har hverken tid eller overskud til at være en del af)... Jeg kommer til at savne "ungdomsskole-klub-livet" sammen med mine kolleger og de unge mennesker helt vildt, men lige nu er det faktisk også helt ok at få mere fritid sammen med min dejlige familie... Jeg håber dog ikke, at mit exit betyder at det er helt farvel til ungdomsskolen, men det må tiden jo så vise...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar