menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

torsdag den 16. februar 2012

"Store vand" og fantastisk med en mor med lange gummistøvler :)


Vesterhavet er fantastisk, voldsomt, fascinerende, afslappende, oprørsk, buldrende, uhyggeligt, brusende, glubsk, charmerende, spændende, farligt, dejligt, utilregneligt, smukt og mest af alt er det bare overvældende, især for en lille mand på 2 år... :)

Han har selvfølgelig været dernede mange mange gange før - sidste gang var i efterårsferien - men da Noah var med dernede i tirsdags for første gang her i vinterferien stod han bare og måbede - han var helt overvældet over det "store vand"!!!


I går var han igen med nede ved "store vand" og denne gang var han ikke helt så måbende :)
Til gengæld var det store smil på læberne sammen med små "vind-tårer" i øjnene :)


da han vågnede i morges var det første han sagde til mig "ned store vand" og så snakkede han nærmest ikke om andet hele morgenen...

I dag er vejret ikke helt så fantastisk som de foregående dage - det småregner lidt og er sådan bare lidt efterårs-råkoldt-agtigt, så vi blev egentlig alle enige om, at i dag måtte være en inde hygge dag... Men da vi havde spist morgenmad sagde Noah "Så mig klar - kom moar" og så tog han min hånd og trak mig ud i gangen til overtøjet... "Ned store vand!!"

Og hvad gør man så??? Ja, jeg valgte altså at trodse regnen og det råkolde vejr, så vi tog varmt tøj på og gik ned til "store vand" og åh, hvor blev Noah bare glad :)

Ingen billeder fra strandturen i dag på grund af regnen - men inden vi tog afsted tog jeg dette billede af Noah der står og lytter til havet der bruser (huset ligger tæt ved klitterne, så vi kan sagtens høre det på terrassen).



Det var bare Noah og jeg der tog ned til havet og det var bare SÅ hyggeligt og NØJ hvor vi nød det!!!
Noah samlede sten som skulle kastes ud i vandet - MANGE sten! Og jeg skulle selvfølgelig bære ham helt ud i vandet så han kunne kaste stenene ned i vandet med et plask - Og jeg kunne sagtens opfylde hans store ønske med at komme helt ud i "store vand" - fantastisk!!! :)



Hold op, hvor er jeg ovenud lykkelig for at jeg har fået et par dejlig lange Hunter støvler af mine forældre i julegave, for de er bare helt perfekte til Vesterhavsture - hvordan har jeg egentlig kunnet leve uden?? :)

underskrift copy

4 kommentarer:

  1. Å ja, det er da slet ikke til at stå for når sådan en toårige siger: Mig klar, store vand. Udtrykket store vand minder mig om Kaninbjerget. Har du læst den?

    SvarSlet
  2. Nej vel - det kan man bare ikke stå for :)
    Jeg har aldrig læst kaninbjerget - men jeg vil da prøve at låne den på biblioteket en dag!! :)
    Kh Tina

    SvarSlet
  3. Super sødt med "stor vand". Jeg kan da se, at jeg også er nødt til at have mig sådanne nogle lange Hunter gummistøvler. Har blå sejlerstøvler fra bilka, og dem får jeg vand i bare jeg tænker på strand !! Hvad str. er dine og hvor høje er de i cm ?? Hilsen Lotte

    SvarSlet
  4. Lotte: Ja, sådan nogle MÅ du ha' :) Jeg forstår slet ikke hvordan jeg har kunnet leve med mine ankel-høje støvler så længe - heldigvis gik der hul i dem, så jeg var nødt til at have nogle nye... Og disse her er fantastiske!!! :)
    Mine er en str. 40-41 og de er 43,5 cm høje.
    Kh Tina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...