Nu gik jeg lige her og troede, at det dér krea-hjørne var mit... men jeg kan åbenbart godt tro om igen ;)
Da vi her til aften kom hjem fra 3-års fødselsdagen hos kusinen i Skanderborg, skulle pigerne se mit omtalte nye krea-hjørne... Da de åbnede døren ind til kontoret jublede de af begejstring og synes det var blevet SÅ fint!!!
Da jeg fortalte dem, at det er her mor nu kan sidde og hygge sig med at male, klippe/klistre og alle mulige andre krea ting - var der julelys i øjnene på Silje... og da hun med sine smukke kastanjebrune øjne så op på mig og sagde: "Åh mor, må jeg ik' godt male nu??", ja så kunne jeg altså bare ikke sige nej :)
Så nu er krea-hjørnet altså blevet indviet af mine små krea-tøser!!! :)
Og så lige et par praktiske idéer, når ungerne skal male:
- Vi har en gammel voksdug, som vi har brugt i flere år, til at lægge på bordet når ungerne skal være kreative på den ene eller den anden måde... Voksdugen er efterhånden fyldt med gamle male-pletter, men det synes jeg bare er super charmerende, fint og hyggeligt :)
2. I stedet for at bøvle med forklæder, har jeg fundet et par gamle t-shirts som de nu kan bruge til at
male i og som kan "bo" fast her i krea-rummet :)
3. For at gøre det mere overskueligt for børnene at male med flere farver, har jeg købt et par billige
paletter (måske i Tiger eller Søstrene Grene?)... Og de kan sagtens styre dét med at bruge én pensel til
hver farve... - jeg skal bare lige have købt nogle mere børnevenlige pensler!
4. Jeg har for et års tid siden investeret i et stort udvalg af akryl maling - 36 forskellige farver i blank og
metallic - det har jeg bestemt ikke fortrudt!
Det er rart at have en masse at vælge imellem til lige netop dét projekt man har gang i - og så er det
rart ikke sådan at skulle "spare" på malingen... Vi har ihvertfald nok til de næste par år :)