menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

onsdag den 21. marts 2012

Kitschet påskepynt - samt en lille sød pilfinger

Hvis der er noget jeg nyder at finde frem til påske, så er det mine søde og ret så kitschede plastic påskekyllinger og æg... Nogle af dem har jeg arvet og nogle af dem har jeg fundet i genbrugen...

Lige nu nyder jeg dem mens de hænger på en lille gren i en fin arve-vase på mit kreabord... Dog kan jeg ikke helt have dem i fred... For her i huset har vi nemlig en lille, sød og hyggelig pilfinger :)





Og når nu man er kommet op på mors krea-bord - ja så kan man da ligeså godt gå på opdagelse!! :)



underskrift copy

tirsdag den 20. marts 2012

Mit krea-hjørne

Så er det vist på tide at jeg viser mit nye krea-hjørne frem, selvom der stadig mangler noget inden det er helt færdigt... Men det der mangler er jo lige netop noget som jeg kan sidde og sysle med lige her i krea-hjørnet - dét glæder jeg mig til :) Jeg er SÅ glad for mit lille hjørne, som jeg har indrettet meget personligt med en go' blanding af nyt, gammelt, arvet, istandsat samt minder og fine sager lavet af enten andre bloggere, mine unger eller mig selv :)

Rummet er lissom delt op i to - så den ene side ved vinduet er mit krea-hjørne og den anden side ved vinduet er Mortens kontor-hjørne... Derfor kalder vi rummet for vores krea-kontor!!!

Nå, men here we go :)

# Bordet og stolen er arvestykker fra mine oldeforældre - jeg har malet begge dele hvide
# Bordet har fået en lyseblå voksdug på med hvide bomber, købt i Stof og Stil



# Bogkasse købt i Jem og fix - jeg har malet den hvid og tapetseret på indersiden
# Et fint & købt fornylig i Tiger
# Den lækre gule VW bobbel er købt på en ferie i Tyrkiet
# Den fine ranke har Mejse lavet - jeg har vundet den i en pakkeleg


# Sød keramikskål købt i Søstrene
# Min samling af masking-tape som jeg tror vokser inden så længe :)


# Tallerkenrækken som jeg har arvet fra min morfar har fået en fin lyseblå farve
# HAMA-perle-skiltet har Daniel lavet til mig for nogle år siden
# Hæklet hjerte som jeg har vundet i en give away for længe siden - faktisk inden jeg selv åbnede min blog


# Det fine ophæng har Rakel lavet - jeg har købt det af hende på et lokalt julemarked
# Det firkantede broche har Mejse lavet - det har jeg også vundet i pakkelegen
# Det hæklede jordbær har jeg såmænd selv hæklet


# En limegrøn monster-kylling som Daniel har lavet til mig i håndarbejde


# Det fine teaktræ-møbel er perfekt til at indeholde krea-sager. Det er et arvestykke fra min oldemor som døde for et par år siden i en alder af 100 år.



Det var så den lille rundvisning :) Og det er jo så også lige her jeg sidder og blogger!!!

underskrift copy

Medicin og vanilleis

Vores mindstemand er nu endelig feberfri og klar til at komme i dagpleje imorgen - hold da op det har været en hård omgang han/vi har været igennem!!!

Det er nu stadig lidt hårdt!! - for mindstemanden står den nemlig på medicin og vanilleis tre gange dagligt de næste dage - vanilleisen bruger vi til at "bedøve munden" for den grimme medicin-smag, med en lille skefuld lige før han får medicinen og igen en lille skefuld lige efter, for at fjerne den grimme smag...

Vi har aldrig brugt at skjule medicin i diverse mad- eller drikkevarer for vores børn - så hellere at de lærer at man altså er nødt til at tage sin medicin...! Det her med vanilleisen er bare et godt lille trick - for selvom medicinen smager totalt ADR, så er det alligevel lidt en lillebitte fest når man får is til... - men nej, det bliver altså bare aldrig sjovt at give sine børn medicin...!!!

 
underskrift copy

mandag den 19. marts 2012

Lige hvad jeg har gået og ventet på

Jeg har længe været dybt imponeret og dybt misundelig på de bloggere som har sådan et fantastisk billedredigeringsprogram med masser af fede effekter...

Jeg selv har hele tiden brugt Picasa - som er gratis og som er både nemt og enkelt at bruge... Dog synes jeg at det har - eller rettere havde - nogle mangler i form af FEDE effekter... Men nu er der altså kommet en opdatering med en masse nye, spændende, flotte og fede effekter - hvornår opdateringen er kommet ved jeg ikke, men jeg har altså først fundet ud af det nu :)

Det var Christina der gjorde sine læsere opmærksom på sin nye viden i dette indlæg og nu giver jeg altså min ny-erhvervede viden videre til mine læsere!!!

Effekterne kom ikke automatisk til min version - så jeg downloadede den nye version lige her og vupti, så er vi igang :)

Her får I lige et eksempel på de mange nye muligheder - åh, hvor jeg altså synes det er fantastisk!!!! Faktisk kan jeg slet slet ikke få armene ned, for det er jo lige netop den opdatering jeg har gået og ventet på!!! :)

Først det oprindelige billede efterfulgt af nogle af de nye effekter :)








Og så er det nu også muligt at give sine billeder forskellige rammer...




underskrift copy

Mere sygdom og billedspam fra Odense Zoo

Nu havde jeg ellers sådan håbet på at weekendens friske vesterhavsluft ville gøre underværker og være en ren mirakelkur mod den sygdom der har plaget ungerne den seneste uges tid... Men ØV altså... Noah har stadig feber, hoster og har et øre der flyder... Jeg er hjemme igen igen - selvom jeg egentlig skulle have været på et super spændende kursus - ØV altså hvor er det surt!!! Jeg har fået en tid til ham hos lægen senere i eftermiddag og så håber jeg på at han denne gang vil udskrive pencilin... For feber siden onsdag kan ingen være tjent med - og så skal han jo gerne være helt frisk til på lørdag, hvor turen går til Disneyland Paris!!!!

Mens jeg ærgrer mig over al den sygdom og ikke at kunne være på det super spændende kursus vil jeg lige dele lidt billeder med jer, fra vores udflugt til Odense Zoo forrige weekend :)

Sørme om ikke der var en Hags legeplads i Odense Zoo - Morten spottede den med det samme, for det er nemlig i dét firma han nu er ansat som projektleder :) - og så skulle der selvfølgelig leges!!!





De søde kameler i forårshumør :)


Vi er vilde med geder - men nogen gange kan de godt være lidt for nærgående ;)



Vi har for nylig set et fantastisk naturprogram om pelikaner. Derfor var det super spændende og sjovt at se dem irl og nærstudere deres fascinerende næb-pose... Faktisk var det dét dyr der på dagens udflugt gjorde størst indtryk på os - her følger pelikan-billedspam:













Kongepingvinerne er SÅ smukke!!! Og en lille sød detalje er, at alle pingvinerne har HAMA-armbånd på :)



underskrift copy
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...