mandag den 21. maj 2012

Mit allerførste løb

Forrige søndag - altså den dag, hvor det var mors dag (og ja, jeg ved godt at jeg er håbløst bagud med mine indlæg ;) - fik jeg som så mange andre mødre her i landet en smuk buket blomster af mine dejlige unger :)

Men det var altså også dagen, hvor jeg løb mit allerførste løb nogensinde - jeg deltog nemlig i Feminas Kvindeløb i Mindeparken i Århus... En rute på 5,2 km gennem den smukke park og skoven med de lysegrønne nyudsprungne bøgetræer... Det var fantastisk og sikke en stemning!!!

Og selvom jeg slet ikke har fået løbet i et par måneder op til løbet, så gennemførte jeg alligevel uden at gå og på en helt ok tid der hed 32,49 minutter - og det er jeg faktisk ret godt tilfreds med!!!

Billeder af den stolte løber skal I da ikke snydes for ;) Her er jeg lige blevet sendt afsted på løbeturen - og ja, hvis du er i tvivl så er det altså mig der vinker :)


Og her er jeg så på vej i mål - lettet og stolt over et veloverstået løb :)


Morten og børnene var med som heppere og mens jeg var afsted nød de parken - både legepladsen og alle de mange blomster :)




Jeg synes det var SÅ fedt at deltage i et løb - så jeg er helt klar parat til endnu flere... Men det bliver nok først i sensommeren engang, for de næste mange weekender er booket op med en helt masse dejlige oplevelser :)

Og så må jeg jo bare få gang i løbetræningen herhjemme - jeg har lige været afsted med en veninde her til aften på en 4 km løbetur... Så hyggeligt og skønt!!! Nu må jeg altså bare være standhaftig og komme afsted MINDST én gang om ugen... Og det er altså bare nemmere når man har godt selskab :)

underskrift copy

6 kommentarer:

  1. Skønne billeder og hvor er du altså bare god!! Fordelen ved at tilmelde sig forskellige løb er også at man har et mål med sin træning - det hjælper mig utroligt meget, for egentlig er jeg ret doven, når det kommer til sport :)) Og ja, det er bare så meget lettere og sjovere at træne, når man er to :)) Kh Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bodil
      Ja, det er altså bare lidt lettere at tage sig sammen til at komme afsted når man har en aftale med en veninde... Jeg håber nu alligevel at jeg kan få løbet et par gange om ugen selv også¨- men den vigtigste MÅ være aftalen med veninderne, for så kan man jo også lige få snakket en helt masse mens man løber og dét er altså hyg'ligt :)
      Jeg vil have tilmeldt mig nogle løb, så jeg netop har et mål med træningen... Jeg håber det hjælper denne gang ;)
      Kh Tina

      Slet
  2. Kære Tina
    Hvor ser du super godt ud i fuld spurt mod målstregen. Fedt billede!!!
    Sejt at du gennemførte uden træning op til. Jeg løb 10km i torsdags, det er simpelthen bare så skønt. Tager 10 igen om 14 dage ude i en skov, så puha det skal nok blive hårdt med nogen stigninger :)
    kh Libbie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Libbie :)
      Mange tak - jeg fik da bare lige pludselig et fantastisk overskud til en slutspurt, da jeg så Morten og ungerne stå dér ved målet :)
      Hvor sejt at du sådan tager 10 km ture... det tvivler jeg på at jeg nogensinde kommer til... men jeg håber da på det ;)
      På ruten i Mindeparken løb vi også inde i skoven og netop med stejle stigninger - og selvom det gik meget langsomt op ad, så nægtede jeg simpelthen at gå - det var virkelig fedt at jeg kunne!!! :)
      Kh Tina

      Slet
  3. Hvor er du sej! Imponerende så godt du ser ud på vej i mål. Respekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lotte :)
      Det var lige det dér berømte overskud der kom op i mig da jeg så familien ved målstregen - så den fik bestemt ikke for lidt ;)
      Kh Tina

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...