menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

tirsdag den 19. april 2011

Søskende-kærlighed!!!

For Morten og jeg betyder det rigtig meget, at vores børn hjælper hinanden, støtter hinanden og er omsorgsfulde overfor hinanden, samt at de er glade for hinanden og har det sjovt sammen. Vi taler meget med vores ældste børn om hvor vigtigt det er at de står sammen som søskende ALTID! og at de også i skolen skal tale pænt til hinanden og om hinanden - da det ellers godt kan danne grundlag for mobning/drillerier fra andre sider! 

Når de er sammen som søskende, lærer de i det hele taget rigtig meget om "de sociale spilleregler" og det lægger op til mange gode snakke i vores lille familie om opførsel, venskab og sammenhold!!

Og der er simpelthen ikke noget der varmer mit moderhjerte mere, end når mine børn, helt uden opfordring, viser hinanden denne omsorg og kærlighed!!!

Her er tre forevigede eksempler fra i går:

1. Noah er ved at stikke af ud af vores grusvej (ja, han er nemlig sådan én der stikker af!!) Daniel kalder på ham:
"Noah, kom hen til Daniel" - hvorefter Noah vender om og løber lige hen og giver sin storebror et stort knus.


2. Da jeg er ved at købe billet, så vi kan komme op i fyrtårnet og jeg kigger op og ser mine tre ældste på vej op ad trapperne - Daniel med Silje i hånden!!!


3. Da vi går en aftentur på stranden og jeg pludselig ser, at Silje og Noah går med hinanden i hånden :)


Åh, hvor er det bare fantastisk og jeg bliver virkelig SÅ glad og stolt!!! Jeg kan mærke helt ned i maven at vores ihærdige indsats for at skabe harmoni, hygge, sammenhold og kærlighed i vores lille familie, virker!!!

Men, det er selvfølgelig ikke altid sådan de er imod hinanden, for de kan sagtens skændes og drille hinanden (hvilket selvfølgelig også er ok, til en vis grænse) og måske endda komme til at slå/sparke/skubbe hinanden (dét er dog heldigvis yderst sjældent og meget lidt acceptabelt!!).
Når det sidstnævnte sker (oftest i en form af frustration og afmagt), så føler vi, at det er vores pligt som forældre at "gribe konflikten" og få en god snak om hvad der skete, hvorfor og hvordan det er ok at reagere i en sådan situation...!

Måske nogen synes, at det er urimeligt at vi som forældre forventer og stiller krav til vores børn om at holde sammen og udvise ubetinget omsorg og kærlighed til hinanden??

Men ihvertfald føles det som om, at det, for det meste, virker her hos os :)

underskrift copy

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare dejlige og vigtige værdier, I giver jeres børn med i rygsækken :)
    Skønne billeder af børnenes sammenhold.

    SvarSlet
  2. Mette:
    Tak for det - jeg synes også det er vigtige værdier og det gør mig SÅ glad at de har taget dem til sig :)
    Jeg er også helt vildt med billederne - de varmer mit moderhjerte ;)
    Kh Tina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...