menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

mandag den 4. juni 2012

Pinseferie i Berlin #3

Så er det blevet tid til tredje og sidste indlæg om vores fantastiske pinseferie i Berlin - sådan en ferie kan jeg altså leve højt på længe og hvor er det skønt at se billederne igennem, redigere og ikke mindst bruge dem i indlæg her på bloggen :)

Hvis ikke du har læst/set de andre indlæg kan du se det første her og det andet her :)

Nå, men nu tilbage til billedspam ;)

S-toget til Berlin Anhalter Bahnhof - hvor vi så den gamle bombede Anhalter Bahnhof, hvorfra toget under 2. verdenskrig transporterede berlinske jøder til Theresienstadt...





Tæt på stationen lå Berliner Gruselkabinett - et rædselskabinet i en stor bunker fra 2. verdenskrig. Faktisk lidt af en gyser attraktion og jeg har ALDRIG prøvet noget lignende!!! - tre etager med gru, gys og rædsel...

Nederst er der en udstilling om beskyttelsesrummene og de næste etager er indrettet som små rædselskabinetter, et rigtigt spøgelseshus! - det var virkelig en spændende, anderledes, sjov og uhyggelig oplevelse... specielt uhyggelig da vi fandt ud af at vi ikke var alene i de mørke gange... et par af modellerne i udstillingen var altså levende og totalt ude på at skræmme os - hold da lige op vi skreg og LØB!!!
Ikke særlig fedt at løbe rundt på deres hjemmebane, hvor det bare er umuligt at gemme sig for dem - de ved hvor vi er og vi ved at de vil skræmme os og er et eller andet sted i mørket foran, bagved eller ved siden af os - og det nyttede ikke noget at søge tilflugt i ét af rummene, for vi måtte jo også ud derfra igen!!!

Selvfølgelig var det bare for sjovt og heldigvis er både vi og vores unger ret så "skræk-robuste" :)
Daniel og Morten måtte have en runde mere deroppe inden vi forlod al den Grusel - de havde en mission om at ville forskrække dem der forskrækkede - desværre gik det altså bare ikke helt som planlagt... Mens de stod og gemte sig for at forskrække var der pludselig én der sagde noget i retningen af "Ich siehe dich!!!" - pis altså... Mission impossible ;)

Faktisk tror jeg at vi må besøge Gruselkabinettet igen næste gang, for det var altså lige noget for de to herrer i familien - meeen, Freja og jeg har nu nok fået styret vores lyst i forhold til Grusel ;)


Det jødiske museum i Lindenstrasse var spændende omend en hel del af indmaden egentlig var ret kedelig... Men hold op, hvor var arkitekturen ubeskrivelig imponerende - alene af den grund synes jeg at museet er et "must see"!!!



Størst indtryk på os, gjorde Holocaust Tower og den udendørs haveinstallation Garden of Exile med de høje beton søjler fyldt op med jord og tilplantet med oliventræer - det var SÅ smukt og fredfyldt!!!


Men favoritten var uden tvivl "Shalechet" som meget symbolsk bestod af 10.000 udstandsede ansigter - jeg må indrømme at jeg havde ufattelig svært ved at holde tårerne tilbage da vi gik rundt derinde på alle de forskellige ansigter - store og små... bare lyden når vi trådte på ansigterne var på en måde meget rørende...





Lige et besøg på Oberbaumbrücke - træbroen der forbinder  Kreuzberg og Frederichshain... Herfra er der udsigt til skulpturen Molecule Man...



Og det var så mere eller mindre det vi nåede at opleve i Berlin, de to dage vi var på besøg... Vi er bestemt ikke færdige med byen og har allerede planlagt hvad vi gerne vil opleve næste gang - men da er vi enige om, at vi er nødt til at have mindst en uge!!!

underskrift copy

4 kommentarer:

  1. Tak for fin beskrivelse og fine billeder fra jeres tur, det lyder virkelig som en super tur, får rigtig meget lyst til selv at tage turen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeannett - Vi er blevet meget begejstrede for Berlin, men hold op hvor var det svært at prioritere i alt det vi gerne ville nå at opleve!!! To dage var alt for lidt - men egentlig fint til at vi lige fik lært byen lidt at kende... Men nu vil vi jo så bare tilbage igen :)
      Berlin kan helt klart anbefales!!!
      Kh Tina

      Slet
  2. Vilka fantstiska upplevelser ni varit med om, på alla sätt och vis! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Elin, det var bare SÅ fantastisk!!!
      Det var virkelig spændende og sikke en historie der er i den by!!
      Dejlige oplevelser og masser af dem!
      Kh Tina

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...