menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

torsdag den 20. maj 2010

Bedsteforældre-dag med Olde :)

I Frejas gruppe i børnehaven har de i år arrangeret bedsteforældre-dag, med et skønt program som både indeholdt kaffe og kage som børnene har været med til at bage, underholdning med sange som børnene har øvet på i lang tid og forskellige aktiviteter i skoven. Børnene har glædet sig til dagen og har været med til forberedelserne som at rydde op, feje og gøre rent.
På tavlen i garderoben blev der hængt en seddel op, hvor der ud for hvert barn kunne skrives, hvor mange bedsteforældre det har med på dagen.... Og da ingen af vores bedsteforældre er gået på efterløn og derfor alle har arbejde/kursus der skal passes og vores Olde (som beskrevet i et tidligere indlæg) er syg, så kom der altså til at stå 0 ud for Freja - som den eneste!!!
Freja kunne godt forstå, at det måtte være sådan og havde fuldt ud accepteret at hun var nødt til at låne Susanne, som er medhjælper i gruppen. Og som Freja selv siger: "Det er heldigt, for Susanne er jo en farmor i forvejen" :)

Heldigvis fik vi den FANTASTISKE nyhed i går, at de på sygehuset har fundet ud af hvad der er i vejen med vores dejlige Olde - hun har "bare" et stort mavesår.
De ulidelige smerter hun har haft i så mange måneder kommer når såret bløder og de dage hvor det ikke har blødt, har hun så haft det godt.
Vi er simpelthen SÅ lettede over diagnosen og tårerne løb ned af mine kinder, da jeg fik det at vide, for vi har selvfølgelig håbet på det bedste men frygtet det værste!!!
Og denne gang blev det heldigvis det bedste der sejrede :)
Mavesåret behandles med en 28 dages "medicinkur", så hun skal hverken igennem operation eller videre behandlig - Det er bare fantastisk!!!

Nu da diagnosen var stillet og medicinsk behandling påbegyndt, spurgte jeg hende, om hun havde lyst til at komme med til Bedsteforældre-dag og det ville hun meget meget gerne. Jeg ringede med det samme op til Freja i børnehaven for at fortælle hende nyheden: "JUHUUUUU" råbte hun og så kunne hun glæde sig på lige fod med alle de andre børn :)

I dag kl. 8.40 var Freja og Olde så klar til at tage til bedsteforældre-dag med picnickurv og tæppe :)
Da de var taget afsted kunne jeg ikke finde Silje nogen steder og da jeg så at døren ind til Frejas værelse stod åben, var jeg godt klar over at hun lavede "ulykker" derinde, enten med sminke eller tusser...
Men se hvilket dejligt syn der mødte mig da jeg åbnede døren... Silje var selv kravlet op i Frejas halvhøje seng og sad ligeså sødt og læste Plet :)

Da Freja og Olde kom hjem fra en dejlig dag i børnehaven, havde Freja en bordskåner med hjem, som hun selv havde lavet oppe i skoven.
Den skulle selvfølgelig males med det samme, så Freja trak i malertøjet og gik straks i gang :)


Her er det færdige resultat...

Mens hun ventede på at malingen skulle tørre, så hun kunne male 2. gang, lavede Freja mad til fuglene i haven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...