torsdag den 19. april 2012

Skoldkoppe-ferie

Så er Noahs skoldkopper endelig ved at være på retur, med skorper på hver og én... Og hvor er det altså en dejlig lettelse nu at have det overstået... Det er virkelig svært at få det hele til at hænge sammen med arbejde og sygt barn i over en uge... (godt vi fik Siljes overstået i påsken!!)
Heldigvis er det lykkedes med god hjælp fra Olde, som hellere end gerne ville have Noah på skoldkoppe-ferie et par dage... Og så er jeg så heldig at have en fantastisk arbejdsplads med søde kolleger, som havde fuld forståelse for mit behov for at bruge omsorgsdage resten af ugen - og sørme om ikke også jeg har et par feriedage mandag og tirsdag!!!

Så vi holder altså skoldkoppe-ferie herhjemme - Noah og jeg - og hvor er det bare hyggeligt og dejligt at kunne slappe af og NYDE at være sammen, uden at skulle gå og være bekymret for hvor lang tid det nu tager at komme ovenpå igen!! Noah har været hårdt ramt af skoldkopperne, som er piplet frem overalt på hans lille krop... De har kløet og gjort ondt på den stakkels lille mand...

I dag trængte vi til lidt luftforandring og da Noah længe har snakket om Zoo og dyrene, så var det jo oplagt at køre med farmanden, som skulle arbejde i Odense i dag... Så mens Morten har været på arbejde i Odense, så har Noah, Silje og jeg råhygget 5 timer i Odense Zoo i fantastisk forårsvejr!!! :)

Jeg havde glemt mit kamera - men så er det jo heldigt at jeg har fået iPhone :)










underskrift copy

1 kommentar:

  1. Hvor dejligt I fik det til at lykkes. Her bliver ungerne også ofte syge i forlængelse af hinanden, det er ikke altid let.

    Hvor ser jeres tur i zoo hyggelig ud, Jeg er ret vild med Odense zoo, og vi var der ofte før vi flyttede, nu er der lige langt nok

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...