menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

torsdag den 30. december 2010

Noah er begyndt “at flejne”…??

Jeg ved egentlig ikke om ordet “at flejne” overhovedet eksisterer, men ihvertfald er det en betegnelse, som vi herhjemme blandt andet bruger om Noahs “opførsel” ved morgenmaden for tiden…

Han flejner nemlig helt, når han skal til at spise sin havregrød… Det starter med det samme jeg sætter ham i hans høje stol. Han læner sig bagover i stolen, skriger og græder vildt og vil overhovedet ikke have noget som helst ind i munden.

MEN – hvis jeg sætter tallerknen over på hans lille bord og giver ham en lille ske i hånden, så er det som at trykke på en knap – der er bare RO!!!

Så sidder han ligeså “fint” med sin lille ske, tager grød på og forsøger at få det ind i munden - og så må jeg gerne samtidig give ham mad med en anden ske. Det ser simpelthen SÅ sødt ud, når han sidder og nyder at fedte med havregrøden – det er overalt, men det er helt okay :)

12 måneder gammel - han er jo åbenbart ved at blive en selvstændig lille fyr, som har sin helt egen vilje og mening om hvordan tingene skal være – det er da fantastisk!!!

www.tantetit.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...