menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

tirsdag den 6. april 2010

Hverdag igen...

Påsken er slut, det er blevet hverdag igen og faktisk må jeg indrømme at jeg slet ikke var forberedt på det... Vi startede med at sove til klokken 7.30, og da Daniel skal møde i skole klokken 8.15 havde vi lidt småtravlt... Jeg havde nemlig hverken lagt tøj frem, pakket børnenes tasker eller smurt madpakker... Faktisk havde vi ikke noget i køleskabet til madpakker (vi kom jo hjem fra sommerhuset i går). Der var dog ingredienserne til frikadellesandwich, så det fik Daniel og Freja med - heldigvis var de begejstrede for det :) Derudover skulle jeg have mødregruppen på besøg klokken 10.00 og jeg skulle også nå at handle ind, så jeg kunne have lidt at byde på...
På mirakuløs vis og helt uden at stresse nåede vi alt hvad vi skulle og jeg kunne byde mødregruppen indenfor til et veldækket formiddagsbord :)
Jeg savner allerede at være i sommerhuset, hvor vi bare kunne gøre HVAD vi ville NÅR vi ville...




Vi har har haft en super dejlig ferie, hvor der det meste af tiden er blevet hygget indenfor med blandt andet spil og kreative sysler. Vi har dog også gået ture ved Vesterhavet, gynget og spillet fodbold, og så har børnene været på æggejagt hvor de skulle finde alle de æg som de dagen før selv havde malet.



For en måneds tid siden fandt jeg hækleopskriften på den sødeste dukke og jeg besluttede at den ville jeg lave til Silje i fødselsdagsgave. Så mit påskeprojekt har været, at jeg skulle lære at hækle... Sørme om det ikke er lykkedes og jeg er endda mere end tilfreds med resultatet :)
Min søster har nu også lært at hækle - hun har hæklet anden :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...