menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

onsdag den 14. april 2010

Siljes "første" forår


Hvor er det bare fantastisk endelig at kunne sidde på terrassen i den dejlige eftermiddagssol og nyde årets første koldskål. Et dejligt mellemmåltid inden Daniel og Morten cykler til fodbold.
I baggrunden ses vores tørresnor, som den ser ud flere gange om ugen - for som kone til træneren af byens senior fodboldhold, har jeg påtaget mig den hyggelige tjans at vaske deres træningstøj :)


Vores dejlige Silje pige som fylder 2 år til juni er godt i gang med at suge alle de nye fantastiske indtryk, som foråret bringer, til sig. Farver, mariehøns, sommerfugle, bier og blomster i haven - Hun oplever og lærer nyt hele tiden, det er så fascinerende at være en del af! Det lyser ligefrem ud af hende, hvor meget hun bare nyder at være udenfor efter så mange måneder med kulde og sne.

Og hvor er hun heldig, at hun har sine 2 store søskende! Daniel og Freja er rigtig gode til at lege med hende og de vil også gerne have hende med, så det er virkelig dejligt. De har blandt andet Silje med på legepladsen og nede at se på de andre børn der spiller rundbold.
Silje spiller stangtennis - for det har hun jo set Daniel og Freja gøre :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...