Men i dag kørte jeg ind til byen - nærmere betegnet yndlingsbutikken tine Lund - jeg skulle nemlig købe en gave til en kær kollega som snart fylder rund og hun er, ligesom jeg, vild med det skønne keramik fra Anne Black, Helbak og Liebe, som tine Lund blandt andet forhandler.
Billedet er lånt her
Nøj, hvor jeg altså bare elsker at være inde i den butik!! Der er SÅ mange lækre ting, keramik, smykker, tøj, make-up og hudpleje - ja, det værste ved den butik er faktisk at jeg altid har svært ved at vælge hvad jeg skal købe - jeg vil jo gerne ha' det hele!!
Men jeg formåede dog at begrænse mig til at købe gaven og så kun én ting til mig selv! Nemlig dette låg til min fine Helbak sukker/marmelade-skål.
Continental - endnu en af yndlingsbutikkerne i Viborg - fik også lige et besøg. Jeg skulle nemlig købe Rie Elise Larsen stjerne-papir til et lille projekt jeg har gang i til Daniel.
Jeg fandt heldigvis hvad jeg søgte - så nu er det bare at komme igang mor!! :)
Det er nogle super gode butikker, især Tine Lund!
SvarSletJeg har kun været i Viborg to gange, men begge gange har butikken blæst mig bagover og imponeret mig med, hvor meget lækkert de har fået klemt ind i de små lokaler, uden at det er trangt. Rigtig godt udvalg.