Allerhelst vil han være oppe ved én af os hele tiden ellers græder han og render rundt efter os - det er synd for den lille mand og det er hårdt for os. Han er 1½ år og vejer efterhånden 13 kg, så han er jo tung at bære rundt på og så er det altså heller ikke specielt nemt at få lavet noget med ham på armen - det er faktisk ret drænende!
Men han må jo have et enormt behov for tryghed lige nu, dér hvor han er i sin udvikling og vi forsøger virkelig at gøre ALT for ham!!!
I dag, mens jeg var alene med børnene, havde Silje et lille "uheld", og da hun ikke længere bruger ble, var jeg nødt til at have hende ind under bruseren for at klare dén omgang og det var altså lidt svært med Noah på armen! Så jeg bad Daniel om at hjælpe mig og tage Noah med ind i stuen mens jeg tog mig af Silje.
Mens jeg var på badeværelset, kunne jeg sagtens høre at Noah var MEGET ked af det, selvom Daniel uden tvivl har ligget vandret for at underholde ham...
Da jeg efter 10-15 minutter kommer ud til Noah igen kommer han, fuldstændig opløst af gråd, løbende imod mig med en Marie-kiks i hånden - Daniels fantastiske kommentar var:
"Ja, jeg gav ham altså lige en tude-kiks!!!" :)
Godt gået Daniel. Du gjorde hvad du kunne. Lillebror bliver snart god igen - det er jeg sikker på.
SvarSlet