Bare et øjebliks uopmærksomhed…

Onsdag aften, mens lasagnen var i ovnen og der igen var lagt op til hygge-aften i sommerhuset skete der noget som bare IKKE MÅTTE SKE.

Noah leger på gulvet og bare et øjeblik hvor jeg er uopmærksom kravler han lynhurtig hen til ovnen og sætter begge hænder på glasset – og så begynder han at græde hjertensskærende, åhhh hvor var det synd for ham!!!!

Han skreg af smerte mens jeg holdt hans små hænder under den kolde vandhane og tårerne løb ned af mine kinder – for hvor er det hårdt at høre ham have SÅ ondt og det var jo mig der ikke havde holdt ordentlig øje med ham og så havde jeg bare overhovedet ikke skænket det en tanke, at ovnen ville være SÅ varm. Derhjemme har vi en ovn som sidder så højt at børn ikke kan nå den og derfor havde jeg ikke tænkt på at afskærme den. Brændeovnen derimod havde vi afskærmet da vi ankom.

Mine forældre ringede til vagtlægen, som forklarede at vi skulle holde hans hænder under meget koldt vand det første stykke tid og derefter skulle vi holde dem under lidt-koldere-end-kropstemperatur-vand og når de havde været under vand i mindst 1 time skulle vi køre til skadestuen i Middelfart.

Da smerten fortog sig lidt og han ikke længere skreg men “bare” græd slukkede jeg for det rindende vand og lod bare vandet være i håndvasken og så kunne han lege med nogle legedyr. Vandet skiftede jeg engang imellem for at det ikke skulle være det samme vand hænderne var i hele tiden.

Jeg turde slet ikke se på hans hænder, men da jeg endelig tog mig sammen fik jeg et chok. Han havde store brænd-vabler på alle fingre (denne hånd er den værste).

Efter mere end 1 times tid med hænderne i vand og han endelig var stoppet med at græde kørte vi til Middelfart skadestue, men her blev vi bedt om at køre videre til Kolding skadestue, da der kun var én sygeplejerske på vagt i Middelfart og hun kunne ikke selv behandle Noah. Hun gav ham poser med koldt vand på hænderne og så kørte vi til Kolding.

I Kolding blev vi hurtig kaldt ind på en stue, hvor vi igen skulle holde Noahs hænder under vand. Noah græd af træthed, men de kunne ikke vurdere om det kunne være fordi han stadig havde ondt og så sendte de os hjem og bad os komme igen næste morgen. Så ville de nemlig være sikker på at vablerne ikke ville udvikle sig mere og kunne dermed behandle ham. Vi fik at vide, han nok skulle have skåret vablerne af, have hænderne smurt ind i salve og iføres specielle handsker som han skulle gå med til huden var helet.

Han fik igen poser på hænderne og så kørte vi hjem til sommerhuset. Han faldt i søvn med det samme vi kom ind i bilen. Da vi ankom til sommerhuset kunne jeg bære en sovende Noah ind, give ham nattøj på og op i seng uden han så meget som åbnede øjnene. Han var bare UDMATTET!!!!

Jeg frygtede en skrækkelig nat, men den gik over AL forventning – Noah sov nemlig hele natten og vågnede glad og veltilpas klokken 7 næste morgen. Vi kørte til Kolding igen og var forberedte på at Noah igen skulle igennem en ubehagelig oplevelse når de skulle skære i vablerne – Men vi slap heldigvis med skrækken!!!

Lægen vurderede at det var 1. gradsforbrændinger, som nok skulle hele flot op og forsvinde helt af sig selv – kun én af vablerne var hun lidt bekymret for og den skulle vi bare holde godt øje med! Vi blev dermed sendt meget lettede hjem :)

Puha, hvor var det hele bare en yderst ubehagelig oplevelse, men heldigvis gik det ikke værre end det gjorde – Hold op, hvor kan der bare hurtigt ske noget!!!

Bare et øjebliks uopmærksomhed…