tirsdag den 1. februar 2011

Udflugt til “is-fjorden”

I søndags trængte vi virkelig bare til at komme ud og få noget frisk luft. Vi bestemte os for en lille udflugt til Lundø ved Limfjorden, hvor vi først ville en tur ned til stranden for at smide sten i vandet og bagefter på Café Savillas for at få varm kakao.

Det dér med at smide sten i vandet, kunne vi nu godt glemme ALT om… For til vores store overraskelse, var fjorden altså helt frosset til – hold op, hvor var det bare smukt og vildt fascinerende med de store isflager som nærmest er blevet presset op på stranden.

Det var spændende at kunne gå på vandet, men vi gik altså kun helt inde ved bredden, for selvom isen umiddelbart virkede ret tyk, så var der flere steder hvor vi kunne se at isen var ved at revne.

Her kommer lige lidt billedspam fra vores dejlige udflugt til “is-fjorden” – og første gang på tur med det nye spejlrefleks-kamera :)

30. januar 2011 007

30. januar 2011 009

30. januar 2011 023

30. januar 2011 012

30. januar 2011 027

30. januar 2011 031

30. januar 2011 033

Det er simpelthen fantastisk at vi nu kan gå tur med Noah i hånden!! – her er Noah på sin allerførste udflugt på gå-ben :)

30. januar 2011 034

En tur på legepladsen blev det også til og her prøver Daniel og Silje “røret”… Jeg synes det er et ret sjovt billede, for selvom det umiddelbart er et mørkt billede, så kan man faktisk godt se Siljes ansigt, hvis man kigger godt efter :)

30. januar 2011 037

Desværre var Café Savillas lukket – øv, nu havde vi lige glædet til at besøge den for første gang og få varm kakao… Men så måtte vi lige en tur forbi bageren på vej hjem og så lavede vi da bare vores egen lille café derhjemme. :)

Der blev dækket op med det fine arve-stel, som er min mormor og morfars bryllups-stel, og så blev der serveret fastelavnsboller og varm kakao med flødeskum – og SÅ blev der set håndboldfinale!!!!

30. januar 2011 051

2 kommentarer:

  1. Hejsa. Jeg beundrer virkelig, at I har overskud til at komme afsted på tur.I har jo nærmest ikke sovet i flere nætter på grund af sygdom og arbejde ( nat bio med klubben ), så det ville da være nemt bare at hvile på sofaen, men nej I tager afsted med børnene og får en fantastisk oplevelse. Det er da også bare råhygge med det flotte kaffebord og Rosenborg stellet.
    Flotte billeder fra Lundø.
    Jeg syntes at Morten sagde at i skulle ud til Lunder søndag eftermiddag. Han havde nok sagt Lundø :)
    Knus Mutti.

    SvarSlet
  2. Ja, vi var virkelig trætte, men vi trængte bare til at få frisk luft og oplevelse efter al den sygdom de sidste par uger - og så kunne vi jo med god samvittighed slappe-af-hygge på sofaen om aftenen :)
    Vi skulle have været i Vejle hos Kasper og Birgitte søndag, men de måtte desværre aflyse pga syge børn, så det er nok det du tænker på :)
    Jeg er vild med stellet, men desværre bruger vi det alt for sjældent - børnene synes det var vildt hyggeligt og ret så fint at drikke kakao af de små kopper :)
    Knus Titi

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...