menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

fredag den 20. maj 2011

Det kan altså godt betale sig...

... at anskaffe sig fribilletter til børnene, når man skal en tur i Legoland!!!

I lørdags købte vi en pose gifler til 17 kr - og tilfældigvis var der også en børne-fribillet til Legoland på posen!!!

Daniel får Anders And til 25 kr hver uge - og tilfældigvis var der også er en børne-fribillet på midtersiden i søndags!!!

Det vil altså sige at for 42 kr har vi fået fri-billetter til Legoland for 498 kr!!!

Ja, og så skal de da også bruges! - hvilket de så blev i dag, hvor vi havde en fantastisk dejlig dag i Legoland :)

Vi nød det alle sammen, men specielt synes jeg det var fantastisk at opleve Silje, som jo ikke kan huske at hun har været der før. Hun strålede som en lille sol hele dagen og sugede ALT til sig.

Vi startede med at tage togturen rundt for at se nogle af forlystelserne og bagefter tog vi tårnet op - det er en god måde at dagen i forlystelsesparken på. Silje fik ihvertfald på den måde dannet sig et lille indtryk af hvad det er for et sted, det dér Legoland, inden det for alvor gik løs :)


Bagefter tog hun safarituren sammen med storesøster - fantastisk at styre bilen rundt mellem alle dyrene!!



Hun prøvede ALT det hun kunne prøve og der var ikke noget der var for vildt, tværtimod ville hun gerne med op i de store rutchebaner som Daniel og Freja prøvede, men da hun jo ikke er høj nok må hun altså vente nogle år endnu...


Heldigvis var der meget hun kunne prøve - også HELT selv!!!


Her prøver hun helt selv "Frøen" (som hejser sædet op i luften og så hopper den op og ned) - hun sidder ved siden af en norsk pige på hendes egen alder, prøv lige at se de dejlige billeder jeg fik taget af de søde piger - det er simpelthen fantastisk :)



På hjemturen snorksov Silje - bogstavelig talt - men det er der vist heller ikke noget at sige til efter ALLE de dejlige oplevelser og indtryk!!! :)



underskrift copy

6 kommentarer:

  1. Skøn dag, Tina! Legoland er altså noget særligt!

    Hvor mon du købte de gifler henne? Er sikker på vores børn også ville nyde en tur - men det er lidt dyrt uden fribilletter til en del af flokken :)

    SvarSlet
  2. Ja, Legoland er bare et skønt sted for både børn og voksne!!

    Vi købte giflerne på en tankstation på Fyn, da vi kørte til Kbh sidste weekend - det var et helt tilfælde at jeg opdagede at der var en billet bagpå, mens jeg var ved at krølle den tomme pose sammen for at smide den ud!!
    Men mon ikke de er på alle poserne i butikkerne?? - det tror jeg!!

    Og ja, det er nemlig dyrt, så fribilletterne er da værd at gå efter må man sige... Der er ihvertfald mange penge at spare. Der kan bruges én fribillet pr. betalende voksen!!!
    Jeg håber du får fat på nogle :)
    Kh Tina

    SvarSlet
  3. Tak for tippet :)
    Jeg må på giffeljagt...

    Vi var dernede et par gange sidste år. Johannes snakker om der hver uge stadigvæk. Så det er bestemt et sted, som gør indtryk. Både på voksne og børn :)

    God weekend.

    For øvrigt er billederne af pigerne bare så skønne. De siger virkeligt det hele!

    SvarSlet
  4. Ej hvor ser det hyggeligt ud! Jeg fik købt 3 pakker kanelgifler i den her uge i kvickly til 20 kr på tilbud (gælder også stadig i dag) og der er nemlig også legoland billetterne bagpå. Smid endelig en kommentar forbi min blog hvis jeg skal sende de 2 styk jeg har liggende af fribilletter til dig ;0) Mvh Dorthe

    SvarSlet
  5. Åh lille Silje - du oplever bare så meget - kan godt forstå at du blev søvnig. Stort knus fra farmor glæder mig til at se dig snart.

    SvarSlet
  6. Dorthe: Jamen så er der jo nok billetter på alle giffle-poserne i øjeblikket!!! Vi kommer ikke til Legoland mere i år - selvom vi faktisk godt kunne ha brugt 2 dage, for vi nåede slet ikke det hele - det må vi gøre til næste år med en overnatning!! :)

    Dorte: Ja, det er utroligt så meget hun oplever på alle måder!! Hun suger til sig og ja, så er der ikke noget at sige til at man bliver træt!!! :)
    Det er fantastisk med alle de billeder vi ta'r og de indlæg jeg får lavet. For når vi ser billederne får vi en masse gode snakke om det vi har oplevet og så oplever hun det lissom igen ved at fortælle - det er SÅ skønt!!!

    Kh Tina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...