menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

lørdag den 10. september 2011

Et indlæg om en ret så ØV-agtig uge, hvor bekæmpelsen af en led fodvorte-satan overskyggede ALT andet - ØV!!!

Vi - mest Silje og jeg - har haft en temmelig ØV-agtig uge med sygdom og hvor den nu 3½ uges totalt drænende bekæmpelses-behandling af Siljes "p****-møg-irriterende-fodvorte-virus-satan!" totalt overskyggede det hele og fik mig til at kaste håndklædet i ringen i tirsdags - give op og søge læge... For det er eddermame virkelig hårdt, på alle måder!, at skulle skære/skrabe i en 3-årigs fodvorte flere gange om ugen mens hun skriger, sparker og græder med tårerne trillende ned af kinderne - åh, jeg får det helt dårligt bare ved at skrive det :(

- Det skal lige siges, at jeg med godt resultat har bekæmpet fodvorter med "Verucid" hos både Daniel og Freja - helt uden skrig, skrål, spark og gråd!!! Så helt amatør i fodvortebekæmpelse er jeg jo så "desværre" ikke!!! ;)

Nå, men vi var jo så ved lægen torsdag (eller faktisk var det jo egentlig sygeplejersken :), som heldigvis forsikrede mig for, at jeg har gjort det helt rigtig derhjemme... For efter intensiv behandling i hjemmet kan der nemlig startes behandling hos lægen.
Hun dryppede én enkelt dråbe "canthacur" på stedet og 2 timer efter måtte vi vaske det væk derhjemme... Og det var altså virkelig nogle meget lange timer, for hold da op, hvor gjorde det ondt på hende... Da vi endelig kunne vaske det væk, faldt hun til ro og faldt i søvn på sofaen efter aftensmaden - det er der ikke noget at sige til, for det var godt nok også en hård dag, hvor Silje fik grædt en helt masse - igen!!! - ØV!!!


Næste morgen (i går fredag) kunne hun slet ikke støtte på foden, så jeg tog en hurtig beslutning og tog hende med på arbejde, hvilket viste sig at være en god idé! Hele dagen støttede hun nemlig slet ikke på dét sted, hvor fodvorten sidder...

Fodvorte helvedet er desværre ikke ovre endnu - vi skal nemlig smørre vorten med "Salicyl-vaselin" hver aften og skære det døde hudlag væk et par gange om ugen, samt til behandling hos lægen igen om 3 uger... SUK!!! - Men jeg er dog ved godt mod og tager igen kampen op... Vi skal nok få bekæmpet den lede fodvorte-satan!!!

SUK igen!!!

underskrift copy

3 kommentarer:

  1. Hej Titi.
    Nej altså, hvor er det godt nok synd for Silje ( og dig ) Vore hjerter kommer helt til at bløde.
    Det er bare noget der gør nass.
    Knus fra Moster, Morfar og Mormor.
    Ps. håber I får en god weekend.

    SvarSlet
  2. Troede vi var de eneste der havde problemer med at behandle de lede, klamme små djævle med Verucid.... Argh. Lige nu forsøger vi os med Wartner, og 7-9-13.... Det ser ud til at virke. Ellers må vi også gå den tunge gang til hudlægen, som kan fryse dem væk ved blot et par behandlinger.... Men det gør jo SÅÅÅÅÅ ondt. Og det nænner jeg bare ikke :-S
    Pøj pøj med jeres helvede...
    Knus.

    SvarSlet
  3. Der er kommet en ny vorte-pen fra Wartner som er stærkere end Verucid. Ellers kan du prøve med Compeed plaster til ligtorne. Det skal sidde på i 4 dage, derefter 4 dage uden og så fremdeles. Det opløser huden, så der falder en flage af. Jeg har kombineret Verucid og Compeed alt efter hvor min datetr lige skulle være. (Det er ikke nemt at smøre hver aften, når hun er hos sin far indimellem).
    Jette / Villa Ko

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...