menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

torsdag den 13. januar 2011

6 årskort i ét…!!!

Se, dét er noget jeg kan li :)

Som jeg før har fortalt her på bloggen, så elsker jeg at opleve sammen med mine børn. Jeg elsker at planlægge nye oplevelser og glæde mig til dem… Jeg elsker at være i forlystelsesparker, dyreparker og alle mulige andre attraktioner.

Jeg vil allerhelst afsted til så meget som muligt, men det kan jo godt gå hen og blive en ret dyr fornøjelse med alle de entré-priser…

Da Morten er meget væk i weekenderne pga fodbold, valgte jeg sidste år at købe årskort til Aalborg Zoo. Valget faldt på netop Zoo, da:

  • der er åbent alle dage.
  • det er et sted hvor jeg selv kan tage hen med alle mine 4 børn.
  • jeg kan nemt komme rundt med tvillingevognen.

Det har simpelthen været fantastisk og vi har NYDT at kunne besøge dyrene lige når vi havde lyst. Vi har fuldt med på internettet og fået nyhedsbrev når der var født dyreunger i parken.

I søndags drog vi så afsted for at besøge dyrene en sidste gang på vores årskort og jeg havde selvfølgelig overvejet om vi skulle forny det… Efter vores besøg er jeg overhovedet ikke i tvivl – VI SKAL FORNY VORES ÅRSKORT!!!!

Nu kan man nemlig få 6 årskort i ét – hvilket vil sige, at hvis man køber årskort til Aalborg Zoo, så giver det gratis adgang til:

  1. Aalborg Zoo
  2. Odense Zoo
  3. Løveparken Givskud
  4. Ree Park - Ebeltoft Safari
  5. Danfoss Universe
  6. Knuthenborg Park & Safari

Prisen er ganske overkommelig:

Voksen 345,00 kr.
Barn (3-11 år) 190,00 kr.
Familie (2 voksne + 2 børn)  999,00 kr.
Senior (65+) 265,00 kr.

Dét er bare helt fantastisk og jeg glæææææder mig allerede til en masse “gratis” oplevelser i år 2011!

Vi havde en dejlig udflugt i søndags – vi brugte ikke en krone, for vi havde nemlig madkurv med pølsehorn, vand, sodavand og frugt med – Og så er der altså noget ganske specielt ved, at opleve både isbjørnene og de eksotiske dyr i sneen…

www.tantetit.blogspot.comwww.tantetit.blogspot.com www.tantetit.blogspot.com

4 kommentarer:

  1. Vi har også årskort til (Odense) Zoo og de penge er givet godt ud! Vi tager tit derud og her i vinter har vi godt nok haft god plads flere gange, for det er åbenbart ikke alle der har tøj til at tage derud i kulden :-)
    Rasmus er også derude tit med børnehaven. Det er en busbørnehave, hvor de er med bussen hver 3. uge. De er så derude en hel dag fra ca 9.30-14.30 og det er noget han nyder meget. Meget af tiden er de på legepladsen, men de er også rundt og kigge.
    I går var det kun de kommende skolebørn der var afsted og så fik de lov til at komme med bag kuliserne. Det havde været en oplevelse af de store :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er vildt så få mennesker der faktisk kommer derud i vinterperioden! Det er egentlig underligt, for der er mange fordele ved at komme i zoo om vinteren. Mange af dyrene er i deres indeanlæg, hvor man så kan se dem helt tæt på. De fleste dyr er også meget mere aktive på en vinterdag end på en varm sommerdag. Og så er det meget nemmere at få en plads så man kan se når dyrene fodres :)
    Fedt at jeres børnehave tager derud - det må være en kæmpe oplevelse for børnene!!!
    Kh Tina

    SvarSlet
  3. Det var da det bedste indlæg jeg længe har læst, jeg har nemlig selv benyttet mig rigtig meget af at kunne besøge de forskellige zoo med ét årskort, men det forsvandt sidste år, så det blev til årskort til Legoland i stedet. Jeg vil helt sikkert overveje årskort til zoo igen, det er til Odense og Givskud ungerne og jeg har haft de aller bedste ture, det kan man nemlig godt, som du skrive, hvis man til tider er lidt en græsenke :o)
    Og så får du også lige vores aller bedste øjeblik i Zoo ;o) nemlig da der blev født tvilling sæl-unger i Odense, vi stod på 1. parket, det var et kæmpe øjeblik for ungerne - jo, jeg kan godt forstå at du slet ikke var i tvivl om hvorvidt I skulle have årskort.

    Jeg vil ønske jer nogle rigtige gode ture ud i det blå :o)
    Glæder mig til at se flere billeder fra alle jeres besøg.

    De kærligste hilsner
    Jill

    SvarSlet
  4. Hej Jill

    Hold da op, for en fantastisk oplevelse I fik, da I så sælungerne blive født! Det er også dét der er så fantastisk ved Zoo, for du ved aldrig hvad du kommer til at opleve - det er fascinerende!!
    I må da uden tvivl have årskort igen ;)

    Kh Tina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...