lørdag den 22. januar 2011

Vi har tændt et lys…

www.tantetit.blogspot.com

I aften har vi tændt et ganske særligt lys for vores søde dejlige og ubeskriveligt bløde kat Luka, som vi desværre mistede i dag…

Vores genbo bankede på vores dør ved middagstid og fortalte, at hun lige havde set hende blive kørt ned af en bil lige uden for vores indkørsel. Bilen kørte med meget høj hastighed og Luka prøvede at løbe for livet, men hun havde ikke en chance – og bilen, ja den fortsatte bare…

Hun var heldigvis død på stedet, men ÅH, hvor var det hårdt at se hende ligge dér på fortovet – min lille kat – og da jeg løftede hende op var hun stadig varm og bare så dejlig, dejlig, dejlig blød :,(

Nej, hvor jeg græd – det gør jeg også nu hvor tårene triller ned af kinderne på mig non stop – og da jeg kom hen til hoveddøren med hende, stod Daniel og Silje og ventede. Daniel brød sammen da han så hende, men Silje forstod det jo ikke helt. Men vi snakkede meget om det og aede Luka rigtig meget på hendes dejlige sort/hvide pels mens den endnu var varm. Freja legede hos en veninde og fik først beskeden da hun kom hjem – også hun brød helt sammen…

Nu ligger hun i en kasse og venter på at farmand kommer hjem fra Sverige i morgen, så vi kan få hende begravet i haven. HULK!!!!

Det er næsten ikke til at bære – hun er uden tvivl den dejligste kat vi nogensinde har haft. Hun var så sød, smuk, langhåret, kælen, putteglad og blid.

Altid skulle hun ligge på mig eller allerhelst oven på det jeg lavede – faktisk lå hun altid halvt hen over computeren når jeg bloggede, det var SÅ hyggeligt!!!!  – åh, hvor jeg dog savner hende!!!

Altid hoppede hun op til mig i sengen og krøb under min dyne og lagde sig helt op til mit ansigt, så jeg kunne putte mig ind til hendes bløde pels… Det er slut nu!

Heldigvis har vi stadig Liva, som er søster til Luka. Her er de to søstre, Luka er den sort/hvide og billederne viser vist tydeligt, hvor lækker hendes pels er var…

www.tantetit.blogspot.com www.tantetit.blogspot.com 

Jeg sørger rigtig meget over tabet, men stadig så bliver jeg ved med at sige til mig selv – GODT DET IKKE VAR ÉN AF BØRNENE!!!

Og så bliver jeg bange og samtidig virkelig vred på dén person som vover at køre så stærkt forbi vores hus på vores lille villavej, for TÆNK hvis det havde været én af børnene som var løbet ud på vejen – så havde bilen da stadig ikke nået at standse!!! Hvorfor f….. tænker folk sig ikke om og kører pænt. Hvor mange sekunder kom han lige før til det han skulle nå?

Men den person er jo ikke den eneste der kører for stærkt her uden for, det er der rigtig mange der gør, fordi det er en lang lige strækning på villavejen – og faktisk er de allerværste dem der selv bor her!!!

Jeg tænker virkelig på om jeg skal stemme dørklokker og/eller sætte skilte op og/eller smide et brev i postkasserne for at få folk til at tænke sig om… Ét eller andet skal der ihvertfald gøres!!!

2 kommentarer:

  1. Ej hvor er det synd for jer.... har selv kat og har også flere gange prøvet at miste en. Man bliver så ked af det.... men som du selv siger, godt det ikke var et af børnene. KH og tanker Christina.

    SvarSlet
  2. Tak Christina :)
    Ja, det er virkelig hårdt at miste også selvom det "bare" er en kat. Jeg har helt ondt i øjnene af at græde, for hende her var bare helt speciel og ganske uerstattelig...

    Men jeg er trods alt glad for at jeg ved hvad der er sket med hende, for i 2009 mistede vi 2 katte som begge bare forsvandt sporløst med ½ års mellemrum og jeg ved at de ikke selv er løbet væk. Men hvad der er sket dem er jo stadig uvist...

    Det er altså også svært med katte, for hvor er de bare udsatte på alle måder når de er udenfor!!!

    Vi overvejer virkelig at gøre hende vi har tilbage til indekat, for hun er netop en rigtig indekat-type og er i forvejen slet ikke ude hver dag.
    Vi må værne om hende, for åh hvor for man altså et nært forhold til sådan et dejligt dyr!!

    God søndag :)
    Kh Tina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...