menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

fredag den 14. januar 2011

Endnu et nytårs-tiltag

I stedet for nytårsforsæt har jeg valgt at lave nytårs-tiltag.

Det første af mine nytårstiltag er: At få min energi tilbage og det er jeg i fuld gang med at opnå. Faktisk går det fantastisk godt og jeg går ikke længere ud som et lys når børnene er puttet. Jeg har nu igen overskud til at hygge om aftenen med Morten, fjernsyn, krea eller få lavet lidt praktisk – det er simpelthen en hel befrielse!!!

Det andet af mine nytårstiltag er: At tabe 5-7 kilo og blive den bløde mave kvit og det er jeg også kommet i gang med nu. Jeg har ikke spist hverken slik eller kage siden nytårsaften og faktisk har jeg allerede tabt mig 2½ kg på bare 2 uger. Det synes jeg er så dejligt og super motiverende, for nu mangler jeg jo kun 3-5 kg for at nå mit mål mht vægten.

Den bløde mave irriterer mig, for jeg føler, at jeg ligner én der er gravid i 4. måned (faktisk kan jeg nærmest fornemme hvordan folk kigger på min mave og tænker “er hun nu gravid igen??”). Men, nu skal det være slut! Jeg har fået de børn jeg skal ha’, så nu skal topmaven væk. Desværre opstrammer den jo ikke sig selv, så jeg må arbejde hårdt for igen at kunne ane mavemuskler.

I går blev jeg meldt ind i fittness-center, hvor jeg fik lavet et træningsprogram. 2 gange om ugen vil jeg så træne efter arbejde og måske 1 hold om ugen, hvis det passer ind i familie-programmet. Derudover vil jeg begynde at løbe igen, men da jeg ikke ønsker skader, begynder jeg først når det glatte vejr er overstået.

Jeg fik også målt min BMI og den var jeg ret så spændt på resultatet af. Faktisk var det positivt. Jeg ligger inden for “det optimale”, men i den høje ende og sundhedsmæssigt ser det rigtig fint ud. Det var rart at høre, at det sådan set “kun” er det kosmetiske og min egen tilfredshed jeg skal kæmpe for :)

Og så er det jo også fantastisk for mine 4 unger, at deres mor igen har fået energi og overskud til at gøre noget for sig selv :)

www.tantetit.blogspot.com

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...