menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

lørdag den 26. juni 2010

Siljes 2 års undersøgelse

Mandag den 21. juni 2010

Mandag holdt Silje fri fra dagplejen, da hun skulle til 2 års undersøgelse hos lægen... Jeg havde mine betænkeligheder inden vi tog afsted, for Silje er jo, mildt sagt, en bestemt lille dame - 2 år på alle måder!!! :)
Så jeg havde talt rigtig meget med Silje om hvad hun skulle hos lægen: "han hedder Søren og er rigtig sød" - "han skal kigge dig i ørerne" - "han skal kigge ind i munden, så du skal sige aaaaaaaa" - "han skal lytte dig på maven og på ryggen" - "du skal op og stå på vægten, ligesom du gør på mors" osv.
Så jeg mente, at det nok skulle gå :)

Silje legede da også fint i venteværelset - hun legede med en bilbane som stod på bordet. Der var en stejl rampe, som bilerne kunne køre ned ad. Pludselig er Silje ved at kravle op på bordet.
Mor: "Hvorfor kravler du op på bordet Silje?"
Silje: "Prøve rutchebane" :)
Mor: "Jamen Silje, du er jo alt for stor, det der er bilernes rutchebane" Silje: "Nå..." og så kravler hun ned igen :)

Da lægen kommer og kalder os ind går Silje fint med ned ad gangen, men da vi skal til at gå ind ad døren stopper hun og hun vil IKKE med!!!
"Ik li'" - "farlig" Jeg tager hende op og løfter hende ind selvom hun protesterer og jeg prøver at forklare hende at Søren er sød og at det ikke er farligt.

- Hun vil IKKE op på vægten, så jeg må stå på vægten sammen med hende.
- Måles vil hun heller ikke, men det er ok når mor gør det.
- Munden var LUKKET og selvom vi havde øvet at sige aaaaaaaaaaa, kom der nu ingen lyd fra Siljes mund kun: "mmm" (som betyder nej :)

Nå, men selvom Silje bestemt ikke var samarbejdsvillig, lykkedes det alligevel lægen at gennemføre undersøgelsen og konstatere at Silje er ligesom hun skal være - Højdemæssigt ligger hun fuldstændig på gennemsnitskurven med 86 cm, men vægtmæssigt ligger hun lige 5-6% over med sine 14 kg :)
Da Søren skulle skrive lidt ned i hendes bog siger han: "Hvis jeg nu skriver selvstændig, så overdriver jeg ikke vel??" :)

Resten af formiddagen hyggede Silje sig med sine nye legesager - her leger hun med Boobles slangen som hun fik af mormor, morfar, moster og olde :)



Noahs sut var blevet væk, så han har lånt én af Siljes sutter - hermed et lidt fimset billede af nullermanden :)



Og så en tiltrængt middagslur med et par lækre 2-årige fødder stikkende ud - skønt billede!!!



En dejlig mandag eftermiddag hvor pigerne leger i haven med Silje nye rutchebane :)


2 kommentarer:

  1. Sikke nogle gode billeder og en rigtig god beskrivelse af Silje hos lægen :)

    SvarSlet
  2. Hi hi, ja er hun ikke skøn?? - selvstændighed så det vil noget!!!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...