menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

torsdag den 20. oktober 2011

"Oplevelser med børn" #4 - Besøg Hvide Sande eller en anden havneby ved vestkysten!!!

Langs den jyske vestkyst er der flere større eller mindre havnebyer, som bestemt er et besøg værd og som byder på masser af spændende gratis oplevelser for børnefamilier...

Ihvertfald er vi vilde med at besøge Hvide Sande - et must når vi er i sommerhus!!!

Gå en tur på havnen og snak om ALT det I ser - om alle fiskekutterne, bådene, nettene osv - Måske I er så heldige at kunne komme i snak med nogle fiskere og få dem til at fortælle om livet på havet og hvad de fanger... måske kan de endda vise jer noget spændende??
Nogle gange er der også "åbent skib/fiskekutter" - men det er nok mest i ferier der er det...!

Måske I også er heldige at se sæler i vandet i havnen - det kræver lidt at få øje på dem, men man er ikke i tvivl når først man har spottet dem - åh, hvor jeg synes det er fantastisk og hyggeligt at de kommer så tæt på!!!

Gå en tur ind i "fiskeauktions-hallen" - se jer omkring og oplev den gennemtrængende lugt af fisk! Se alle fiskekasserne og måske I kan røre ved noget "fiske-is"...??

Gå en tur rundt omkring på molen, hvor lystfiskerne står med deres fiskestænger - gå rundt og kig ned i deres spande for at se deres fangst... snak om fiskene og stå evt. og vent til der er én der får bid... Hvis det er sildefiskeri går der som regel ikke særlig lang tid inden én eller anden får bid!!!

Tag eventuelt selv en fiskestang med og invester i et "sildefang" - det kræver nemlig ingen madding at fange sild! - det er gratis at fiske med én fiskestang pr barn og ved sildefangst er der hurtigt resultat, hvilket er ret godt når man har børn med!!! :)

Mulighederne på havnen er mange - det er bare at få øje på dem og ikke mindst udnytte dem :)


Vores besøg i Hvide Sande, søndag den 16. oktober


Som sagt er det altid et must for os at besøge Hvide Sande når vi er i sommerhus. Der hersker en helt speciel stemning og lugt dér ved havnen...

Da vi var i Hvide Sande i søndags var der flere forskellige arrangementer stablet på benene - der var blandt andet:

Fiskeauktion og krabbevæddeløb...


(og vinderen er...)


Der var mulighed for at prøve at fange en ål med hænderne - Daniel skulle selvfølgelig prøve!



Man kunne komme på havnerundfart med et gammelt træskib, men i disse sparetider blev det valgt fra ;) 50 kroner pr. person synes jeg er lige i overkanten... Men til gengæld var min far lige "havnearbejder" for en stund - han blev nemlig bedt om at løsne tovet da skibet skulle sejle :)



I havnen var der sæler - det var fantastisk at se deres små hoveder dukke op rundt omkring i havnen - på det nederste billeder kan I nok se sælen??




... og så var der "åben fiskekutter", hvilket var super spændende!!! Her er udsigten fra skibets nederste dæk (eller hvad det nu hedder ;)


Besøget i Hvide Sande sluttede vi af med en tur til stranden - bare børnene og jeg... Inden vi gik derned skulle jeg lige have klapvognen ind i bilen - og imens gik ungerne selv op ad den stejle klit...


... og da jeg kom op til dem, sad de lige så sødt på en række med armene rundt om hinanden og kiggede ud på vandet mens de pegede og snakkede om hvad de kunne se - ÅH, hvor blev jeg lige meget varm omkring mit moderhjerte da jeg så det :)



I stedet for at gå en tur helt ned til vandet eller på molen (det må vi gøre en anden gang) legede ungerne i klitterne - NØJ, hvor de altså hyggede sig :)

Hermed billedspam:


















underskrift copy

2 kommentarer:

  1. Hej Tina,
    Måtte da lige ind og se din blog, hyggeligt at vågne op til endnu et medlem og en sød kommentar på bloggen - jeg kan se vi har lidt til fælles, da vi begge er pædagoger ;-) og næsten samme alder... Jeg mangler dog lige et par børn, for at følge med dig :-)
    Jeg har straks meldt mig som fast læser - det er endda lykkedes mig at blive medlem nr 100, lidt sjovt synes jeg - rigtig hyggelig blog du har, og ja Hvide sande er fantastisk, manden surfer, så vi har været, og kommer helt sikkert på de kanter igen ;-)
    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Hej Karina
    Tak for din søde søde hilsen og dejligt at du har lyst til at følge med her hos mig :)
    Der er lige en læser der åbenbart "har fået kolde fødder" så jeg har stadig min læser nummer 100 tilgode ;)
    Sjovt at vi har så meget til fælles!!!
    Hvide Sande er fantastisk og hver sommer nyder vi også at se på alle surferne i fjorden - vi står på vandski om sommeren på vandski-banen i fjorden :)
    Kh Tina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...