menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy menu copy

søndag den 26. juni 2011

Et indlæg om min allerførste Torsdags To-DO - Børnenes sandkasse aka "Projekt Sandkasse"!!!

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil prøve at deltage i Westmoses "Torsdags TO DO og TA DA", som kort fortalt går ud på, at man den første torsdag viser sin TO DO - altså hvad man SKAL have lavet færdig inden den efterfølgende torsdag, hvor man så viser resultatet - TA DA...

Jeg tænker lidt, at jeg så på den måde måske får taget mig sammen til at få færdiggjort nogle af de projekter og hængepartier der efterhånden hober sig op i hverdagstravlheden...

Jeg har rigtig mange projekter, som jeg kunne udvælge - men for at prioritere rigtigt har jeg besluttet, at det må være dét projekt, som faktisk giver mig mest dårlig samvittighed (og dårlig samvittighed er jo bestemt ikke godt!!!). Derfor må min allerførste Torsdag TO DO være:

Børnenes sandkasse!!!

Sidste sommer blev jeg færdig med "Projekt Legehus", men desværre formåede jeg ikke at få sandkassen med i dén omgang... Se bare her hvordan den så ud, da jeg var færdig med legehuset - fuld af ukrudt og 10 år gammelt dårligt sand, både kvalitetsmæssigt og med katteekskrementer, da den aldrig har været overdækket... Derfor har børnene aldrig kunnet lege deri og dét er da synd og skam!!!


Helt stille har det dog ikke stået, hvad angår sandkassen, for jeg har da tømt den for sand - hvilket bestemt ikke var en helt lille projekt - og så har jeg vasket den for alger og skidt, samt givet den en omgang grunder... Og nu står den så dér ganske kedelig og ufærdig og dét er da også synd og skam!!!


Nu skal det altså være!!! Men helt færdig - på bare fire dage - dét bliver jeg nok ikke, for jeg skal jo også lige have fundet en løsning mht overdækning... For der kommer ihvertfald IKKE nyt sand i før der er overdækning at lægge henover!!!

Derfor er MÅLET, at få sandkassen malet samt at få fundet ud af en løsning til overdækning - Jeg glæder mig allerede til at komme i gang!!!

underskrift copy

5 kommentarer:

  1. God fornøjelse:-) Jeg er også i fuld gang, så jeg kan vise frem på torsdag. Kh Christina

    SvarSlet
  2. Velkommen i to-do klubben, fint legehus, glæder mig til at se hvor langt du kommer med sandkassen, god arbejdslyst

    SvarSlet
  3. Ja velkommen i To-Do klubben - håber du kommer godt i mål med projektet og må lige sige wauw hvor er det legehus dog bare fantastisk :-)

    Du er med på listen

    Kh. Mette

    SvarSlet
  4. Ej hvor et fantastisk legehus..... Især blomster kummerne, er jeg syg med...

    SvarSlet
  5. @Christina: Tak :) Også rigtig god fornøjelse til dig!!! Jeg glæder mig til at se hvordan jeres legehus ser ud på torsdag!

    @Jeannett: Mange tak :) Jeg er allerede godt i gang - utroligt hvad der sker når man får et lille spark bagi ;)

    @Mette: Tak fordi jeg lige kunne nå at være med - det er en super god idé og rart når der er én som kaster en bold op, som man jo så selv bestemmer om man griber :) Det var lige hvad jeg havde brug for, for at komme igang!!! TAK :)

    @CS: Mange tak :) Altan-kasserne er jeg også helt vild med!! De er købt i en butik i Latinerkvarteret i Århus - fundet ved et rent tilfælde, men det var bare lige sådan nogle jeg længe havde ledt efter til legehuset!! Heldigt :)

    Kh Tina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...